Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Andet stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Var det altså igjen formaliteter å gjennemgå! tænkte jeg
rædd.
Jeg kom ind i et stort rum nedenunder hvor tredive eller
firti mennesker sat, alle husvilde. Og en for en blev de ropt op
av protokollen, en for en fik de en billet til mat. Jourhavende
sa stadig væk til konstablen ved sin side:
Fik han billet? Ja glem ikke å gi dem billetter. De ser ut
til å trænge et måltid.
Og jeg stod og så på disse billetter og ønsket mig en.
Andreas Tangen, journalist!
Jeg trådte frem og bukket.
Kjære, hvordan kan De være kommet her?
Jeg forklarte den hele sammenhæng, gav den samme historie
som igåraftes, løi med åpne øine og uten å blinke, løi med
oprigtighet: Været litt forsent ute desværre, på en kafé, mistet
portnøklen ....
Ja, sa han og smilte, således er det! Har De sovet godt da?
Som en statsråd! svarte jeg. Som en statsråd!
Det glæder mig! sa han og reiste sig. Godmorgen.
Og jeg gik.
En billet, en billet også til mig! Jeg har ikke spist på over
tre lange dager og nætter. Et brød! Men det var ingen som
bydde mig en billet og jeg torde ikke begjære en. Det vilde
øieblikkelig ha vakt mistanke. Man vilde begynde å grave i
mine private forhold og finde ut hvem jeg virkelig var; man
vilde arrestere mig for falske foregivender. — Med løftet hode,
med millionær holdning og hænderne hæftet i mit frakkefald
skrider jeg ut av rådstuen.
Solen skinnet allerede varmt, klokken var ti og trafiken på
Youngstorvet var i fuld bevægelse. Hvor skulde jeg ta veien?
Jeg klapper på lommen og føler efter mit manuskript; når
klokken blev elleve vilde jeg forsøke å træffe redaktøren. Jeg
står en stund på balustraden og iagttar livet nedenunder mig;
imens var det begyndt å dampe av mine klær. Hungeren ind-
fandt sig igjen, gnaget mig i brystet, rykket, gav mig små fine
stik som smærtet mig. Hadde jeg virkelig ikke en ven, en
bekjendt jeg kunde henvende mig til? Jeg leter i min hukom-
melse for å finde en mand på ti øre og finder ham ikke. Det
var dog en deilig dag; det var meget sol og meget lys omkring
mig; himlen strømmet som et fint hav henover Lierfjæl-
dene 1
Jeg var uten å vite det på veien hjem.
Jég sultet svært og jeg fandt mig på gaten en træflis å tygge
på. Det hjalp. At jeg ikke hadde tænkt på det før!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
