Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Andet stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
sa mig at det var til, mit blod mindte mig om det. Og jeg
trak det frem.
Det var blit vått og jeg bredte det ut og la det bort i sol-
lyset. Derpå gav jeg mig til å vandre frem og tilbake i mit
værelse. Hvor alt så nedslående ut! Omkring på gulvet små
avklippede spåner av blikkplater, men ikke en stol å sitte på,
ikke engang en spiker i de nakne vægger. Alt var bragt til
«Onkel»s kjælder og fortæret. Et par ark papir på bordet be-
lagt med tykt støv var al min eiendom; det gamle grønne tæppe
på sengen hadde Hans Pauli lånt mig for nogen måneder si-
den.... Hans Pauli! Jeg knipser i fingrene. Hans Pauli Petter-
sen skal hjælpe mig! Og jeg husker mig om efter hans adresse.
Hvor kunde jeg dog glemme Hans Pauli! Han vilde sikkert
bli meget støtt over at jeg ikke hadde henvendt mig til ham
straks. Hurtig tar jeg min hat på, samler manuskriptet op og
haster nedover trappen.
Hør, Jens Olai, ropte jeg ind i stalden, jeg tror ganske sik-
kert jeg kan hjælpe dig i eftermiddag!
Kommen til rådstuen ser jeg at klokken er over elleve og
jeg bestemmer mig til å gå indom redaktionen med det samme.
Utenfor kontordøren stanset jeg for å undersøke om mine
papirer lå efter pagina; jeg glattet dem omhyggelig ut, stak
dem igjen i lommen og banket på. Mit hjærte klappet hørlig
da jeg trådte ind.
Saksen er som sædvanlig tilstede. Jeg spør frygtsomt efter
redaktøren. Intet svar. Manden sitter med en lang saks og borer
efter smånyt i utenbysaviserne.
Jeg gjentar mit spørsmål og stiger længer frem.
Redaktøren var ikke kommet, sa endelig Saksen uten å se op.
Om når han kom?
Kunde ikke si det, kunde aldeles ikke si det, Di.
Hvorlænge var kontoret åpent?
Herpå fik jeg intet svar og jeg måtte gå. Saksen hadde ikke
kastet et blik på mig under det hele; han hadde hørt min
stemme og gjenkjendt mig på den. Så ilde set er du her,
tænkte jeg, man gider ikke engang svare dig. Mon det er ordre
fra redaktøren? Jeg hadde rigtignok også like siden min be-
rømte føljeton til ti kroner blev antat oversvømmet ham med
arbeider, rændt på hans dør næsten hver dag med ubrukbare
ting som han hadde måttet læse igjennem og gi mig tilbake.
Han vilde kanske ha en ende på det, ta sine forholdsregler .....
Jeg begav mig på veien ut i Homansbyen.
Hans Pauli Pettersen var en bondestudent på kvisten i en
fem etages gård, altså var Hans Pauli Pettersen en fattig mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
