Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Andet stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Var nu også det et svar? Av træthed, skulde du sagt, og du
skulde gjort din røst begrætelig — du er et fæ, du lærer aldrig
å hykle! — av utmattelse! og du skulde sukket som en hest.
Da jeg kom til brandvagten stanset jeg igjen, grepen av et
nyt indfald. Jeg knipset i fingrene, slog i en høi latter som for-
bauset de forbigående og sa: Nei nu skal du virkelig gå ut til
præsten Levion. Det skal du bitterdø gjøre. Jo bare for å for-
søke. Hvad har du å forsømme med det? Det er også slikt
deilig veir.
Jeg gik ind i Paschas boklade, fandt i Adressekalenderen
pastor Levions bopæl og begav mig derut. Nu gjælder det! sa
Jag, far nu ikke med streker! Samvittighet, sier du? Ikke noget
sludder, du er for fattig til å holde samvittighet. Du er sulten,
er du, kommen I et vigtig anliggende, det første fornødne. Men
du skal lægge hodet på akslen og sætte melodi på dine ord.
Det vil du ikke? Så går jeg ikke et skridt videre med dig, så
meget du vet det. Så: du er i en såre anfægtet tilstand, kjæm-
per med mørkets magter og store, lydløse uhyrer om nætterne
så det er en gru, hungrer og tørster efter vin og mælk og får
det ikke. Så langt er det kommet med dig. Nu står du her og
har ikke så godt som spyt i lampen. Men du tror på nåden,
Gudskjelov, du har ikke tapt troen endda! Og da skal du slå
hænderne ihop og se ut som en ren satan til å tro på nåden.
Med hensyn til mammon så hater du mammon under alle
dens skikkelser; en anden sak er det med en salmebok, en
erindring til et par kroner.... Ved præstens dør stanset jeg
og læste: «Kontortid fra 12 til 4».
Fremdeles ikke noget sludder! sa jeg; nu gjør vi alvor av
det! Så, ned med hodet, litt til .... og jeg ringte på til familje-
leiligheten.
Jeg søker pastoren, sa jeg til piken; men det var mig ikke
mulig å få Guds navn med.
Han er gåt ut, svarte hun.
Gåt ut! Gåt ut! Det ødela hele min plan, forrykket fuld-
stændig alt jeg hadde tænkt å si. Hvad nytte hadde jeg så av
denne lange tur? Nu stod jeg der.
Var det noget især? spurte piken.
Aldeles ikke! svarte jeg, slet ikke! Det var bare sådant deilig
Guds veir og så vilde jeg gå herut og hilse på ham.
Der stod jeg og der stod hun. Jeg satte med vilje brystet frem
for å gjøre hende opmærksom på knappenålen som holdt min
frakke sammen; jeg bad hende med øinene om å se hvad jeg
var kommet for; men stakkaren forstod ingen ting.
Et deilig Guds veir ja. Om ikke fruen var hjemme heller?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
