Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Andet stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Jo, men hun hadde gigt, lå på en sofa uten å kunne røre
sig.... Vilde jeg kanske lægge ned et bud eller noget?
Nei slet ikke. Jeg bare tok slike turer nu og da, fik litt mo-
tion. Det var så bra efter middagen.
Jeg begav mig på veien tilbake. Hvad vilde det føre til å
passiare længer? Desuten var jeg begyndt å føle svimmelhet;
det feilet ikke, jeg var i færd med å knække sammen for alvor.
Kontortid fra 12 til 4; jeg hadde banket på en time forsent,
nådens tid var omme!
På Stortorvet satte jeg mig på en av bænkene ved kirken.
Herregud hvor det begyndte å se sort ut for mig nul Jeg gråt
ikke, jeg var for træt; utpint til det ytterste sat jeg der uten å
foreta mig nogen ting, sat urørlig og sultet. Brystet var mest
betændt, det svidde aldeles besynderlig slemt derinde. Det vilde
heller ikke hjælpe længer å tygge spån; mine kjæver var
trætte av det frugtesløse arbeide og jeg lot dem hvile. Jeg gav
mig over. Atpå kjøpet hadde et stykke brunt appelsinskal som
Jeg fandt på gaten og som jeg straks gav mig til å gnage på
git mig kvalme. Jeg var syk; pulsåren svulmet blå på mine
håndledd.
Hvad hadde jeg så egentlig nølet efter? Løpet om den hele
dag efter en krone som kunde holde liv i mig nogen timer
længer. Var det i grunden ikke likegyldig om det uundgåelige
skete en dag før eller en dag senere? Hadde jeg opført mig som
et ordentlig menneske var jeg gåt hjem og lagt mig til ro for
længe siden, overgit mig. Min tanke var i øieblikket klar. Nu
skulde jeg dø; det var i høstens tid og alt var lagt i dvale. Jeg
hadde forsøkt hvert middel, utnyttet hver hjælpekilde som
jeg visste om. Jeg kjælet sentimentalt med denne tanke og hver
gang jeg endnu håpet på en mulig redning hvisket jeg av-
visende: Din nar, du er jo alt begyndt å dø! Jeg burde skrive
et par brever, ha alt færdig, gjøre mig parat. Jeg vilde vaske
mig omhyggelig og ordne pent op min seng; mit hode vilde jeg
lægge på det par ark hvitt skrivepapir, den reneste ting jeg
hadde igjen, og det grønne tæppe kunde jeg....
Det grønne tæppe! Jeg blev med en gang lys våken, blodet
steg mig til hodet og jeg fik stærk hjærteklap. Jeg reiser mig
op fra bænken og begynder å gå. Livet rører sig påny overalt
i mig og jeg gjentar gang på gang de løsrevne ord: Det grønne
tæppe! det grønne tæppe! Jeg går hurtigere og hurtigere som
om det gjaldt å indhente noget og står om en kort stund atter
hjemme i mit blikkenslagerværksted.
Uten å stanse et øieblik eller vakle i min beslutning går
jeg bort til sengen og ruller Hans Paulis tæppe sammen. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
