Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Andet stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
kunde ha bruk for.... noget som bare lå mig iveien hjemme,
forsikrer Dem, ganske til plage, nogen knapper.
Nå hvad var det så, hvad var det så med de knapper? Og
han lægger sine øine helt ned til min hånd.
Om han ikke kunde gi mig nogen øre for dem? .... Så mange
som han selv syntes.... Ganske efter hans eget skjøn....
For de knapper? Og «Onkel» stirrer forundret på mig. For
disse knapper?
Bare til en cigar eller hvad han selv vilde. Jeg gik netop
forbi og så vilde jeg høre ind.
Da lo den gamle pantelåner og vendte tilbake til sin pult
uten å si et ord. Der stod jeg. Jeg hadde egentlig ikke håpet
så meget og allikevel hadde jeg tænkt mig det mulig å bli
hjulpet. Denne latter var min dødsdom. Det kunde vel ikke
nytte med brillerne nu heller?
Jeg vilde naturligvis la mine briller gå med, det er en selv-
følge, sa jeg og tok dem av. Bare ti øre, eller om han vilde
fem øre?
De vet jo at jeg ikke kan låne på Deres briller, sa «Onkel»;
jeg har sagt Dem det før.
Men jeg trænger et frimærke, sa jeg dump; jeg kunde ikke
engang få avsendt de brevene som jeg skulde skrive. Et ti
eller fem øres frimærke, ganske som De selv synes.
Gud velsigne Dem og gå Deres vei! svarte han og kavet
imot mig med hånden.
Jaja så får det være! sa jeg til mig selv. Mekanisk satte jeg
brillerne på igjen, tok knapperne i hånden og gik; jeg sa god-
nat og lukket døren efter mig som sædvanlig. Se så, det var
ikke mere å gjøre! Utenfor trappegapet stanset jeg og så
endnu en gang på knapperne. At han slet ikke vilde ha dem!
sa jeg; det er da næsten nye knapper; jeg kan ikke forstå det!
Mens jeg stod der i disse betragtninger kom en mand forbi
og gik ned i kjælderen. Han hadde i farten git mig et lite
støt, vi gjorde begge undskyldning og jeg vendte mig om og
så efter ham.
Nei er det dig? sa han pludselig nede i trappen. Han kom
op og jeg gjenkjendte ham. Gud bevare os, så du ser ut! sa
han. Hvad har du gjort hernede?
Å — hat affærer. Du skal derned, ser jeg?
Ja. Hvad har du været der med?
Mine knær skalv, jeg støttet mig mot væggen og rakte ut
min hånd med knapperne.
Hvad fan? ropte han. Nei nu går det for vidt!
Godnat! sa jeg og vilde gå; jeg følte gråten i brystet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
