Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Andet stykke - Tredje stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Nei vent et øieblik! sa han.
Hvad skulde jeg vente efter? Han var jo selv på vei til
«Onkel», bragte kanske sin forlovelsesring, hadde sultet i flere
dager, skyldte sin værtinde.
Ja, svarte jeg, når du vil være snar....
Naturligvis, sa han og tok tak i min arm; men jeg skal si
dig, jeg tror dig ikke, du er en idiot; det er bedst du følger
med derned.
Jeg forstod hvad han vilde, følte pludselig igjen en liten for-
nemmelse av ære og svarte:
Kan ikke! Jeg har lovet å være i Bernt Ankers gate klokken
halv otte og....
Halv otte, rigtig jal Men nu er klokken otte. Her står jeg
med uret i hånden, det er det jeg skal herned med. Så, ind
med dig, sultne synder! Jeg får mindst fem kroner til dig.
Og han puffet mig ind.
TREDJE STYKKE
En ukes tid gik i herlighet og glæde.
Jeg var over det værste også denne gang, jeg hadde mat
hver dag, mit mot steg og jeg stak det ene jærn efter det andre
i ilden. Jeg hadde tre eller fire avhandlinger under arbeide
som plyndret min fattige hjærne for hver gnist, for hver tanke
som opstod i den, og jeg syntes at det gik bedre end før. Den
siste artikel som jeg hadde hat så meget rænd for og sat så
meget håp til var allerede blit mig tilbakeleveret av redak-
tøren og jeg hadde tilintetgjort den straks, sint, fornærmet, uten
å læse den igjennem påny. For eftertiden vilde jeg forsøke
med et andet blad for å åpne mig flere utveier. I værste fald,
hvis heller ikke det hjalp hadde jeg skibene å ta til; «Non-
nen» lå seilklar nede ved bryggen og jeg kunde kanske få
arbeide mig over på den til Archangel eller hvor det nu var den
skulde hen. Så det manglet mig ikke utsigter på mange kanter.
Den siste krise hadde faret ille med mig; jeg begyndte å -
miste hår i stor mængde, hodepinen var også meget plagsom
især om morgningen, og nervøsiteten vilde ikke gi sig. Jeg
sat om dagen og skrev med hænderne bundet ind i kluter,
bare fordi jeg ikke tålte min egen pust imot dem. Når Jens
Olai slog stalddøren hårdt i nedenunder mig eller en hund
kom ind i bakgården og begyndte å gjø gik det mig gjennem
marv og ben som kolde stik og de traf mig allevegne. Jeg var
temmelig forkommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
