Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Tredje stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
retter mit blik mot et visst punkt på væggen; der hænger en
liten bjælde i et lærhalsbånd og nedenunder den et bundt
snøre. Og jeg står og stirrer på disse saker.
Betjenten som mener at jeg vil slå av en passiar eftersom
jeg gir mig så god tid sier idet han ordner endel indpaknings-
papir som flyter om på disken:
Det ser ut til at vi skal få vinter nu.
Hm. Ja, svarer jeg, det ser ut til at vi skal få vinter nu.
Det ser ut til det. Og litt efter lægger jeg til: Åja det er ikke
fortidlig. Men det ser virkelig ut til det ja. Det er nu forresten
heller ikke fortidlig.
Jeg hørte mig selv tale dette vås, men opfattet hvert ord
Jeg sa som om de kom fra en anden person.
Ja synes De egentlig det? sier betjenten.
Jeg stak hånden med pengene i lommen, tok i låset og gik;
jeg hørte at jeg sa godnat og at betjenten svarte.
Jeg var kommet et par skridt bort fra trappen da butiksdøren
blev revet op og betjenten ropte efter mig. Jeg vendte mig om
uten forundring, uten spor av angst; jeg samlet bare pengene
sammen i hånden og beredte mig på å gi dem tilbake.
Værsågod, De har glemt Deres lys, sier betjenten.
Å tak, svarer jeg rolig. Tak! Tak!
Og jeg vandrer atter nedover gaten bærende lyset i hånden.
Min første fornuftige tanke gjaldt pengene. Jeg gik bort til
en lykt og talte dem over påny, veiet dem i hånden og smilte.
Så var jeg allikevel herlig hjulpen, storslagent, vidunderlig
hjulpen for lang, lang tid! Og jeg stak atter hånden med
pengene i lommen og gik.
Utenfor en matkjælder i Storgaten stanset jeg og overveiet
koldt og rolig om jeg skulde driste mig til å nyte en liten
lunch allerede straks. Jeg hørte klirren av tallærkener og kniver
indenfor og lyden av kjøt som bankedes; dette blev mig en
altfor stærk fristelse, jeg trådte ind.
En bif! sier jeg.
En bif! ropte jomfruen ut gjennem en luke.
Jeg slog mig ned ved et lite bord for mig selv like indenfor
døren og gav mig til å vente. Det var litt mørkt der jeg sat,
jeg følte mig nokså godt skjult og satte mig til å tænke. Nu
og da så jomfruen bort på mig med litt nysgjærrige øine.
Min første egentlige uærlighet var begåt, mit første tyveri,
mot hvilket alle mine tidligere streker var for intet å regne;
mit første lille, store fald .... Godt og vell Det var intet å
gjøre ved det. Forresten stod det mig frit for, jeg kunde ordne
det med kræmmeren siden, senerehen, når jeg fik bedre leilig-
6 — Hamsun: I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
