Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Tredje stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Tirsdag.
Solskin og stille, en vidunderlig lys dag. Sneen var borte;
allevegne liv og lyst og glade ansigter, smil og latter. Fra fon-
tænerne steg vandstrålerne op i buer, gyldne av solen, blålige
av den blå himmel....
Ved middagstid gik jeg ut fra mit logi i Tomtegaten hvor
jeg fremdeles bodde og hadde det godt for «Kommandørens»
tikrone og begav mig ut i byen. Jeg var i den gladeste stem-
ning og drev om hele eftermiddagen i de mest befærdede ga-
ter og så på mennesker. Endnu før klokken blev syv om aftenen
gjorde jeg mig en tur op til St. Olavs plass og kikket i smug
op til vinduerne i numer 2. Om en time skulde jeg se hende!
Jeg gik i en let, deilig angst hele tiden. Hvad vilde ske? Hvad
skulde jeg finde på å si når hun kom nedover trappen?
Godaften, frøken? Eller bare smile? Jeg besluttet mig til
å la det bero med å smile. Naturligvis vilde jeg hilse dypt
på hende.
Jeg lusket bort, litt skamfuld over å være så tidlig ute,
vandret om i Karl Johan en stund og holdt øie med universi-
tetsuret. Da klokken blev otte satte jeg atter opover Universi-
tetsgaten. Underveis faldt det mig ind at jeg kanske kunde
komme et par minutter forsent, og jeg strakte ut alt jeg orket.
Min fot var meget sår, ellers manglet det mig ingenting.
Jeg tok post ved fontænen og pustet ut; jeg stod der rigtig
længe og så op til vinduerne i numer 2; men hun kom ikke.
Nå, jeg skulde nok vente, det hadde ingen hast med mig; hun
hadde kanske forhindringer. Og jeg ventet igjen. Jeg skulde
da vel aldrig ha drømt det hele. Hat det første møte med hende
i indbildningen den nat jeg lå i feber? Jeg begyndte rådvild
å tænke efter og følte mig aldeles ikke sikker i min sak.
Hm! sa det bak mig.
Jeg hørte denne harking, jeg hørte også lette skridt i nær-
heten av mig; men jeg vendte mig ikke om, jeg stirret bare op
til den store trappen foran mig.
Godaften! sier det så.
Jeg glemmer å smile, jeg tar ikke engang straks til hatten,
jeg blir så forundret over å se hende komme denne vei.
Har De ventet længe? sier hun, og hun puster litt hurtig
efter gangen.
Nei aldeles ikke, jeg kom for en liten stund siden, svarte jeg.
Og desuten, hvad hadde det gjort om jeg hadde ventet længe?
Jeg tænkte forresten at De skulde komme fra en anden kant?
Jeg har fulgt mama til en familje, mama skal være ute iaften.
Jaså! sa jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
