Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Tredje stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
neske, i mine velmagtsdager da jeg hadde litt å redde mig
med. Og jeg følte mig meget nedslagen tilmote.
Der kan De se! sa hun, nu kan De bare se; man kan vippe
Dem bare med en liten rynke i panden, gjøre Dem så flat
bare ved å flytte sig litt bort fra Dem .... Hun lo skøier-
agtig, med aldeles lukkede øine, som om heller ikke hun holdt
ut å bli set på.
Nei men du store min! buset jeg ut, nu skal De bare se! Og
jeg slog armene hæftig om hendes aksler. Var piken fra for-
standen! Tok hun mig for aldeles uerfaren! He, jeg skulde
dog ved den levende.... Ingen skulde si om mig at jeg stod
tilbake i dette stykke. Det var da satan til menneske! Gjaldt
det bare å gå på så ....
Som om jeg dudde til nogen verdens ting!
Hun sat ganske rolig og hun hadde øinene fremdeles luk-
ket; ingen av os talte. Jeg trykket hende hårdt ind til mig,
klemte hendes krop ind til mit bryst og hun sa ikke et ord.
Jeg hørte vore hjærteslag, både hendes og mine, de lød som
hovtramp.
Jeg kysset hende.
Jeg visste ikke længer av mig selv, jeg sa noget nonsens som
hun lo av, hvisket kjælenavne mot hendes mund, klappet
hende på kindet, kysset hende mange ganger. Jeg åpnet en
knap eller to i hendes liv og jeg skimtet hendes bryster inden-
for, hvite, runde bryster som tittet frem som to søte vidun-
dere bak linnedet.
Må jeg få sel sier jeg, og jeg forsøker med flere knapper,
forsøker å gjøre åpningen større; men min bevægelse er for
stærk, jeg kommer ingen vei med de nederste knapper hvor
desuten livet strammer på. Må jeg bare få se litt... litt....
Hun slår armen om min hals, ganske langsomt, ømt; hen-
des ånde puster mig like i ansigtet fra de røde, dirrende næse-
bor; men med den anden hånd begynder hun selv å åpne knap-
perne; en for en. Hun ler forlegent, ler kort og ser flere gan-
ger op på mig om jeg skal mærke at hun er rædd. Hun løser
båndene op, hægter op korsettet, er henrykt og ængstelig. Og
jeg fingrer med mine grove hænder ved disse knapper og
bånd....
For å avlede opmærksomheten fra det hun gjør stryker hun
mig med venstre hånd over akslen og sier:
For en mængde løse hår der ligger!
Ja, svarer jeg og vil trænge ind til hendes bryst med min
mund. Hun ligger i dette øieblik med helt åpne klær. Plud-
selig er det som om hun besinder sig, som om hun synes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
