Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Fjerde stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
gjorde mig liten, lot endog som om jeg var godt tilfreds med
å bytte værelse med en anden for en nats skyld; jeg satte med
hensikt et venlig ansigt op for ikke å opirre hende og kanske
bli jaget helt ut av huset. Jeg sa: Å ja det blir vel en råd!
og tidde.
Hun vimset fremdeles omkring i stuen.
Forresten vil jeg si Dem at jeg slet ikke har utkomme til
å ha folk i kost og logi på kredit, sa hun. Og det har jeg sagt
Dem før også.
Ja men kjære, det er jo bare disse par dagene til min ar-
tikel er færdig, svarte jeg, og da skal jeg gjærne gi Dem en
femkrone atpå, gjærne det.
Men hun hadde åpenbart ingen tro på min artikel, det
kunde jeg se. Og jeg kunde ikke gi mig til å være stolt og
forlate huset bare av en smule krænkelse; jeg visste hvad som
ventet mig hvis jeg gik min vei.
Det forløp et par dager.
Jeg holdt fremdeles til nede hos familjen da det var for
koldt i forstuen hvor ingen ovn var; jeg sov også om natten
på gulvet inde i stuen. Den fremmede sjømand bodde stadig
på mit værelse og lot ikke til å ville flytte så snart. Ved mid-
dagstid kom også værtinden ind og fortalte at han hadde betalt
hende i forskud for en hel måned; forresten skulde han ta
styrmandseksamen inden han reiste; det var derfor han op-
holdt sig i byen. Jeg stod og hørte på dette og forstod at mit
værelse nu var tapt for mig for bestandig.
Jeg gik ut i forstuen og satte mig; skulde jeg være så heldig
å få noget skrevet så måtte det allikevel være her, i stilheten.
Det var ikke længer min allegori som beskjæftiget mig; jeg
hadde fåt en ny idé, en ganske fortræffelig plan: jeg vilde
forfatte et en akts drama, «Korsets tegn», æmne fra middel-
alderen. Især hadde jeg altsammen uttænkt angående hoved-
personen, en herlig, fanatisk skjøge som hadde syndet i temp-
let, ikke av svakhet og ikke av attrå, men av hat til himlen,
syndet like ved alterets fot, med alterduken under sit hode,
bare av deilig foragt for himlen.
Jeg blev mere og mere besat av denne skikkelse efterhvert
som timerne gik. Hun stod tilsist lys levende for mit blik og
netop således som jeg vilde ha hende frem. Hendes krop
skulde være mangelfuld og frastøtende: høi, meget mager og
noget mørkt, og når hun gik vilde hendes lange ben komme
til å skinne igjennem hendes skjørter for hvert skridt hun
tok. Hun skulle også ha store, utstående ører. Kortsagt, hun
vilde intet bli for øiet, knapt nok utholdelig å se på. Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
