Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Fjerde stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
og få et av mine øieblikke igjen; det manglet mig bare en in-
spiration på fem minutter nu så var mit værk om ildebranden
færdig. Altså jeg fik finde mig i skjæbnen....
Jeg hadde ikke tidligere været inde i familjens leilighet, den
eneste stue som allesammen holdt til i dag og nat, manden,
konen, konens far og fire børn. Piken bodde i kjøkkenet hvor
hun også sov om natten. Jeg nærmet mig med megen motvilje
døren og banket på; ingen svarte, men jeg hørte prat indenfor.
Manden sa ikke et ord da jeg trådte ind, besvarte ikke en-
gang min hilsen; han så bare likegyldig på mig som om jeg
ikke vedkom ham. Forresten sat han og spilte kort med en
person, som jeg hadde set nede ved bryggerne, en bærer som
lød navnet «Glasruten». Et spædbarn lå og pludret med sig
selv borte i sengen og den gamle mand, værtindens far, sat
sammenkrøpen på en sengebænk og lutet med hodet over sine
hænder som om hans bryst eller mave smærtet ham. Han
hadde næsten hvitt hår og så ut i sin sammenkrøpne stilling
som et duknakket kryp som sat og spidset ører efter noget.
Jeg kommer nok desværre til å be om rum hernede inat,
sa jeg til manden.
Har min kone sagt det? spurte han.
Ja. Det kom en ny mand på mit værelse.
Hertil svarte ikke manden noget; han gav sig atter i færd
med kortene.
Således sat denne mand dag efter dag og spilte kort med
hvemsomhelst som kom ind til ham, spilte om ingenting, bare
for å fordrive tiden og ha noget mellem hænderne imens.
Han foretok sig ellers intet, rørte sig netop så meget som
hans late lemmer gad mens konen travet op og ned i trap-
perne, var om sig på alle kanter og hadde omsorg for å få
gjæster til huset. Hun hadde også sat sig i forbindelse med
bryggesjauere og bærere som hun betalte et visst honorar for
hver ny logerende de bragte hende og hun gav ofte disse sjauere
husly for natten. Nu var det «Glasruten» som just hadde bragt
den nye reisende med.
Et par av børnene kom ind, to småpiker med magre, freg-
nede tøseansigter; de hadde rigtig usle klær på. Litt efter kom
også værtinden ind. Jeg spurte hende hvor hun vilde anbringe
mig for natten og hun svarte kort at jeg kunde ligge herinde
sammen med de andre eller ute i forstuen på sofabænken, al-
deles som jeg selv fandt for godt. Mens hun svarte mig dette
gik hun omkring i stuen og puslet med forskjellige ting som
hun satte i orden og hun så ikke engang på mig.
Jeg sank sammen ved hendes svar, stod nede ved døren og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
