Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Fjerde stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
selig mens de gik, fandt på den ene ting efter den anden,
kaldte sig Waldemar Atterdag og utgav sig for fotograf. Tilsist
hadde hun måttet le av denne glade sjæl som ikke hadde latt
sig forbløffe av hendes kulde og det endte med at han fulgte
hende.
Nå ja hvad blev det så til? spurte jeg og holdt pusten så-
længe.
Blev til? Å kom ikke der! Det er cn dame.
Vi tidde begge et øieblik, både «Jomfruen» og jeg.
Nei fan, var det «Hertugen»! Ser han slik ut! sa han der-
på tankefuldt. Men når hun er sammen med den mand så
vil jeg ikke svare for hende.
Jeg tidde fremdeles. Ja naturligvis vilde «Hertugen» trække
av med hende! Godt og vell Hvad kom det mig ved? Jeg gav
hende en god dag med samt hendes yndigheter, en god dag
gav jeg hende! Og jeg forsøkte å trøste mig selv ved å tænke
de værste tanker om hende, gjorde mig likefrem en glæde av
å rote hende rigtig ned i sølen. Det ærgret mig bare at jeg
hadde tat hatten av for parret, hvis jeg virkelig hadde gjort
det. Hvorfor skulde jeg ta hatten av for sådanne mennesker?
Jeg brydde mig ikke længer om hende, aldeles ikke; hun var
ikke det allerringeste vakker mere, hun hadde tapt sig, fy fan,
hvor hun var falmet! Det kunde jo gjærne være at det bare
var mig hun hadde set på; det forundret mig ikke; det var
kanske angeren som begyndte å slå hende. Men derfor behøvet
ikke jeg å falde til fote og hilse som en nar, specielt når hun
altså var blit så betænkelig falmet på det siste. «Hertugen»
kunde gjærne beholde hende, velbekomme! Det kunde komme
en dag da jeg fik i sinde å gå hende stolt forbi uten å se til
den kant hvor hun befandt sig. Det kunde hænde at jeg tillot
mig å gjøre dette selv om hun så stivt på mig og atpå kjøpet
gik i blodrød kjole. Det kunde godt hænde! Hehe, det vilde
bli en triumf! Kjendte jeg mig selv ret så var jeg istand til
å gjøre mit drama færdig i løpet av natten og inden otte dager
skulde jeg da ha bøiet frøkenen i knæ. Med samt hendes yn-
digheter, hehe, med samt alle hendes yndigheter....
Farvel! sa jeg kort.
Men «Jomfruen» holdt mig tilbake. Han spurte:
Men hvad bestiller De da nu om dagen?
Bestiller? Jeg skriver naturligvis. Hvad andet skulde jeg be-
stille? Det er jo det jeg lever av. For øieblikket arbeider jeg på
et stort drama, «Korsets tegn», æmne fra middelalderen.
ød og pine! sa «Jomfruen» oprigtig. Ja får De det til
Sa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
