- Project Runeberg -  Samlede verker / 1. Sult, Mysterier (6. utg.) /
126

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Fjerde stykke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

få mine øine bort fra det. Farn så op fra kortene og lo av
de små; han gjorde også sine medspillere opmærksom på hvad
som foregik. Hvorfor rørte han sig ikke, den gamle? Hvorfor
slængte han ikke børnene væk med armen? Jeg tok et skridt
og nærmet mig sengen.

Lat dem være! Lat dem være! Han er lam, ropte værten.

Og av frygt for å bli vist døren imot natten, simpelthen
rædd for å vække mandens mishag ved å gripe ind i dette
optrin trådte jeg stiltiende tilbake til min gamle plass og for-
holdt mig rolig. Hvorfor skulde jeg risikere mit logi og mine
smørogbrød ved å stikke min næse ind i familjens kjævlerier?
Ingen narrestræker for en halvdød oldings skyld! Og jeg stod
og følte mig deilig hård som flint.

De små tyvetøser holdt ikke op med sine plagerier. Det
ærgret dem at oldingen ikke vilde holde hodet stille og de
stak også efter hans øine og næsebor. Han stirret på dem
med et forhærdet blik, han sa intet og kunde ikke røre ar-
mene. Pludselig lettet han sig med overkroppen og spyttet den
ene av småpikerne ind i ansigtet; han lettet sig atter op og
spyttet også efter den andre, men traf hende ikke. Jeg stod
og så på at værten kastet kortene ned på bordet og sprang
bort til sengen. Han var rød i ansigtet og ropte:

Sitter du og spytter ungerne like i øinene, din gamle rånel

Men Herregud han fik jo ikke fred for dem! ropte jeg ute
av mig selv. Men jeg stod hele tiden og var rædd for å bli
utvist og jeg ropte aldeles ikke med synderlig kraft, jeg skjalv
bare over hele legemet av ophidselse.

Værten vendte sig om mot mig.

Nei hør på den! Hvad fan skjeller det Dem? Hold De
bare flabben på Dem ganske igjen De og gjør som jeg sier;
det vil De ha bedst av.

Men nu lød også madamens røst og hele huset blev fuldt
av skjænderi.

Jeg mener Gud hjælpe mig dere er gale og besatte allesam-
men! skrek hun. Vil dere være herinde så får dere være rolige
begge to, det sier jeg dere! He, det er ikke nok med at man
skal holde hus og kost for kræket, man skal ha dommedag og
kommers og satansmagt inde i stuerne også. Men det skal jeg
ikke ha mere av, har jeg tænkt! Sh! Hold tryterne deres sam-
men, unger, og tørk næserne deres også, hvis ikke så skal jeg
komme og gjøre det. Jeg har aldrig set på maken til men-
nesker! Her kommer De ind fra gaten uten en øre til lusesalve
engang og begynder å holde spræt midt på natters tide og
gjøre leven med husens folk. Jeg vil ikke vite av det, forstår

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:54:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-1/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free