Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Napoleon den tredje hadde nemlig ikke så grønt skjæg. Tak
skal De ha.
Da Sara var gåt stanset Nagel midt på gulvet. Han stod
aldeles stille. Han begyndte å stirre på et enkelt punkt på
væggen helt fraværende, og når undtages at hans hode sank
mere og mere over til den ene siden bevæget han sig ikke. Dette
varte en lang stund.
Han var under middelshøide og hadde et brunt ansigt med
et underlig mørkt blik og en fin, kvindeaktig mund. På den
ene finger hadde han en simpel ring av bly eller jærn. Han
var meget akselbred og kunde være otte og tyve eller tredive
år, lalfald ikke mere end tredive. Hans hår var begyndt å
gråne ved ørene.
Han våknet op av sine tanker med et stærkt rykk, så stærkt
at det kunde være påtat, ret som om han længe hadde ståt
og studeret på å gjøre dette rykk skjønt han var alene i
værelset. Så tok han op av bukselommen nogen nøkler, nogen
løse småpenger og en eller anden slags redningsmedalje i et
sørgelig mishandlet bånd; disse saker la han på bordet ved
sin seng. Derpå stak han sin lommebok inn under hodeputen
og tok op av vestelommen sit ur og et glas, et lite medicinglas
med giftmærke på. Han holdt uret et øieblik i hånden før
han la det bort, men glasset stak han straks tilbake i lommen.
Nu trak han sin ring av og vasket sig; han strøk sit hår tilbake
med fingrene; speil benyttet han slet ikke.
Han var allerede gåt tilsengs da han pludselig savnet sin
ring som lå efterglemt på vaskevandsstolen, og som om han
ikke kunde være denne usle jærnring foruten stod han op og
tok den på igjen. Tilsist brøt han de tre telegrammer, men
hadde ikke engang læst det første igjennem før han slog op en
liten kort, tyst latter. Han lå og lo ganske alene med sig selv;
hans tænder var overordentlig smukke. Så blev igjen hans
ansigt alvorlig og litt efter slængte han telegrammerne væk
med den største likegyldighet. De lot allikevel til å angå en
stor og viktig sak; det var tale om to og seksti tusen kroner
for en landeiendom, ja et tilbud om hele summens utbetaling
i kontanter hvis salg kom istand straks. Det var tørre, korte
.- forretningstelegrammer og det var intet latterlig ved dem; men
de var uten underskrift. Nogen minutter efter var Nagel sovnet.
De to lys som brændte på bordet og som han hadde glemt
å slukke oplyste hans glat barberte ansigt og hans bryst og
kastet et stille skin ned på telegrammerne som lå vidåpne
på bordet ....
10 — Hamsun: I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
