Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
De danser altså for folk og tar betaling for det?
Ja nu og da. Men det er ikke ofte, det er bare når jeg
trænger disse ti øre og ikke kan opdrive dem på anden måte.
Hvad bruker De da pengene til?
Jeg kan ha mangt å bruke penger til. Jeg er for det første
en dum mand, jeg er lite begavet og det er ikke godt for mig.
Da jeg var sjømand og ernærte mig selv gik det i alle dele
bedre; men så fik jeg en skade, jeg faldt ned fra riggen og
fik brok og siden har jeg ikke kunnet slå mig godt igjennem.
Jeg får min mat og desuten alt hvad jeg trænger av min
onkel, jeg bor også hos ham og har det godt, ja overflod av
alt, for min onkel har en kulhandel som han lever av. Men
jeg bidrager også selv med litt til mit underhold, især nu om
sommeren når vi næsten ingen kul får solgt. Dette er så sandt
som jeg nu sitter og forklarer det. Det er de dager da ti øre
kommer vel med, jeg kjøper altid noget for dem og bringer
det hjem. Men hvad fuldmægtigen angår da morer det ham
å se mig danse netop fordi jeg har brok og ikke kan danse
ordentlig.
Er det altså med Deres onkels vilje at De således danser
for betaling på torvet?
Nei nei det er det ikke, det må De endelig ikke tro. Han
sier ofte: Væk med disse bajadspenger! Ja han kalder det man-
gen gang bajadspenger når jeg kommer med mine ti øre og
skjænder på mig fordi folk har mig tilbedste.
Nå dette var altså det første. Nu det andre?
Hvadbehager?
Nu det andre?
Det forstår jeg ikke.
De sa at De for det første var en dum mand; nå, men nu
for det andre?
Ja sa jeg det så ber jeg om undskyldning.
De er altså bare dum?
Jeg ber oprigtig om tilgivelse!
Var Deres far præst?
Ja min far var præst.
Pause.
Hør, sier Nagel, hvis De ikke har noget å forsømme med
det så lat os gå op til mig en stund, op på mit værelse,
vil De det? Røker De tobak? Godt! Ja værsågod, jeg bor ovenpå.
Jeg er meget taknemmelig hvis De vil se op til mig.
Til stor forundring for alle gik Nagel og Minutten op i
anden etage hvor de blev sammen hele kvælden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
