Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
er — at du var nær ved å gråte av en hemmelighetsfuld og
fremmed glæde da du så alle flagene. Apropos: det var den 12te
juni, det var frøken Kiellands forlovelse man flaget for. Og to
dager senere traf jeg hende selv.
Hvorfor skulde jeg netop træffe hende den kvæld da jeg var
i en sønderrevet tilstand og jeg ikke skjøttet om hvad jeg
gjorde? Når jeg overtænker det hele så skammer jeg mig som
en hund:
Godaften, frøken! Jeg er en fremmed, tilgiv meg, jeg går en
tur og vet ikke hvor jeg er kommet hen.
Minutten har ret, hun rødmer straks og når hun svarer rød-
mer hun endda mere.
Ja hvor skal De hen? sier hun og måler mig med øinene.
Jeg tar min lue i hånden og står barhodet og jeg finder på
å svare mens jeg stadig står der med luen i hånden:
Vær så venlig å si mig hvor langt det er ind til byen, den
nøiaktige længde.
Det vet jeg ikke, sier hun; ikke herfra. Men den første gård
De kommer til er præstegården og derfra er det en fjerding
ind til byen. Dermed vil hun uten videre gå.
Ja tusen tak, sier jeg, men ligger præstegården på den andre
siden av denne skog så tillat mig å følge Dem hvis De skal
derhen eller endda længer. Solen skinner ikke mere, lat mig
bære Deres parasol. Jeg skal ikke plage Dem, jeg skal ikke en-
gang snakke hvis De så synes, når jeg bare kan få gå ved siden
av Dem og høre på fuglenes kvitter. Nei gå ikke, ikke med en
gang! Hvorfor løper De Deres vei!
Men da hun allikevel løp og ikke vilde høre på mig da var
det jeg sprang efter hende for at hun kunde høre min undskyld-
ning:
Fan skal gale Deres lyse ansigt om det ikke har gjort det
stærkeste indtryk på mig!
Men nu rændte hun så vildt avsted at hun var mig ute av
syne om et par minutter. Den svære blonde flætte tok hun sim-
pelthen i hånden da hun sprang. Jeg har aldrig set maken.
Således gik det til. Jeg vilde ikke forulæmpe hende, jeg hadde
ikke ondt i sinde; jeg kunde vædde en smule på at hun er glad
i sin løitnant, det faldt mig ikke i tanker å ville trænge mig
ind på hende i så henseende. Men det er godt, det er altsam-
men godt; hendes løitnant vil kanske utfordre mig, hehe, han
vil slå sig sammen med fuldmægtigen, sorenskriverfuldmæg-
tigen, og utfordre mig ....
Gad forresten vite om den fuldmægtigen gir Minutten en ny
frak? Vi kan vente en dag, vi kan kanske vente to dager, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
