Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
observeret dem, nei ikke en sjæl foruten mig. Pikens øine var
aldeles gyldne da hun så på mig og smilte, men hendes lille
bryst hoppet høit op og ned, op og ned. Nogen minutter efter
var de sovnet begge to; de døde væk der de sat, så deilig trætte
var de.
Hvad synes De? Mine herrer og damer, min fortælling er til-
ende. Jeg forbigår den fortræffelige dame der borte, hende med
lorgnetten og den opstående mandfolksnip, det vil si hende med
de blå strømper; jeg henvender mig til de to tre av Dem søm
ikke henlever Deres dager med sammenbitte tænder og med
samfundsgavnlig virksomhet. Undskyld hvis jeg har såret nogen,
specielt ber jeg den ærede dame med lorgneten og de blå strøm-
per om forlatelse. Se så, nu reiser hun sig, hun reiser sig! Ved
Gud, enten vil hun gå sin vei eller citere nogen. Og hvis hun
vil citere nogen så vil hun vel gjendrive mig. Men hvis hun
vil gjendrive mig så vil hun si som så: Hm! vil hun si; den
herre har den mandfolkråeste forestilling om å leve som jeg
endnu har hørt. Er det å leve? Jeg vet ikke om den herre er
totalt vankundig om hvad en av verdens største tænkere har
sagt om dette å leve: Å leve er krig med trolde i hjærtets og
hjærnens hvælv, sier han ....
Å leve er krig med trolde, ja. I hjærtets og hjærnens hvælv.
Det stemmer. Mine herrer og damer, nordmanden Per Skyss-
skaffer kjørte en dag en stor dikter. Mens de nu sat og kjørte
sier den enfoldige Per Skysskaffer, han sier: Med forlov, hvad
er nu egentlig det å dikte for noget efter Deres mening? —
Den store dikter avstedkommer en sammenknepen mund i sit
ansigt, strammer sit fuglebryst ut til det ytterste og frembringer
følgende ord: Å dikte er å holde dommedag over sig selv. —
Hvorpå nordmanden Per Skysskaffer følte sig rammet i hvert
ledemot.
Klokken elleve. Skoene, hvor fan blir skoene av? .... Nå
men med hensyn til det å reise bust mot alt og alle —
En høi, blek dame, klædt i sort og med det rødeste smil, hun
vilde mig vel, trak mig i ærmet og vilde stanse mig. Få nu De
en slik bevægelse istand som dikteren, sa hun, så vil De ialfald
få ret til å tale med, sa hun.
Hehe, svarte jeg. Jeg som ikke engang kjender en dikter og
aldrig har talt med en; jeg som er agronom og har levet med
guano og klisørpe fra jeg var liten, jeg som ikke kunde dikte
om en paraply engang, end si om døden og livet og den evige
fred!
Ja ja, eller en anden stor mand, sier hun så. De går jo og
gjør Dem vigtig og rakker til alle store mænd. Men de store
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
