Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
stakkars lire, og når dampfløiter og gangspil tidde et øieblik
lydde dens triste melodi som en skjælvende, henåndende pike-
røst som næsten gav fortapt. Ombord i tremasteren drev man
også løier med liren og begyndte å danse polka efter dens
rørende sange.
Nagel fik øie på et barn, en bitte liten pike som stod og
klemte en kat i armene; katten hang ganske tålmodig ret ned
så dens bakben næsten hvilte på jorden og den rørte sig ikke.
Nagel klappet piken på kindet og talte til hende:
Er det din kat?
Ja. To fire seks syv.
Jaså, du kan tælle også?
Ja. Syv otte elleve to fire seks syv. N
Han fortsatte å gå. I retning av præstegården ravet soldruk-
ken en hvit due sidelængs nedefter himlen og forsvandt bak
trætoppene; den så ut som en skinnende sølvpil som faldt til
jorden i det fjærne. Et kort, næsten lydløst skudd løsnedes et
sted og litt efter steg et svev av blå røk op fra skogen på den
andre siden av vågen.
Da han var kommet til den siste brygge og hadde drevet
nogen ganger op og ned over den øde kai steg han uten å
tænke over det opover bakken og begav sig ind i skogen. Han
gik i godt og vel en halv time, bestandig længer og længer ind
i skogen, og stanset endelig på en liten sti. Alt var stille, ikke
engang en småfugl var å se, og på himlen var det ikke en sky.
Han trak sig endda nogen skridt avsides, fandt sig en tør plet
og la sig på ryggen i hele sin længde. Tilhøire hadde han
præstegården, tilvenstre byen og ovenover sig det uendelige hav
av blå himmel.
Hvad om man var deroppe, drev om blandt sole og følte
komethaler vifte mot sin pande! Hvor var ikke jorden liten
og menneskene små; et Norge med to millioner sætersdøler og
en hypotekbank med hjælp til mat! Hvad liknet det å være
menneske for så lite? Man albuet sig frem i sit ansigts sved i
nogen få støvets år, for så å forgå allikevel, allikevell Nagel
rev sig i hodet. Å det endte med at han skaffet sig ut av verden
og fik en ende på det! Vilde han nogensinde kunne gjøre
alvor av det? Ja. Og ved Gud i himlen ja, han skulde ikke vike
tilbake! Og i denne stund var han aldeles henrykt over å ha
denne simple utvei i bakhånden; han fik vand i øinene av be-
geistring og pustet næsten høilydt. Han vugget allerede om på
himlens hav og fisket med sølvangel og sang dertil. Og båten
var av duftende træ og årerne blinket som hvite vinger, men sei-
let det var av lyseblåt silketøi og var klippet i en halvmåne ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
