Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
En skjælvende glæde gjennemfor ham, han glemte sig væk,
følte sig henført og forstak sig ind i det rasende solskin. Stil-
heten gjorde ham aldeles besat av tilfredshet, intet forstyrret
ham, bare oppe i luften suset den bløte lyd, lyden av det uhyre
stampeværk, Gud som trådte sit hjul. Skogen omkring rørte
ikke et blad og ikke en nål. Nagel krøp sammen av behag, trak
knærne op under sig og hutret fordi altsammen var så godt.
Det kaldte på ham og han svarte ja; han reiste sig op på albuen
og så sig om. Ingen var tilstede. Han sa ja endnu en gang og
lyttet; men ingen viste sig. Dette var dog besynderlig, han hadde
så tydelig hørt nogen kalde på sig; men han tænkte ikke mere
over det, det var kanske bare en indbildning, i ethvert fald
vilde han ikke la sig forstyrre. Han var i en gåtefuld tilstand,
fyldt av psykisk behag; hver nerve i ham var våken, han fornam
musik i sit blod, følte sig beslægtet med hele naturen, med solen
og fjældene og alt andet, kjendte sig omsuset av sin egen jeg-
følelse fra trær og tuver og strå. Hans sjæl blev stor og fuld-
tonende som et orgel inde i ham og aldrig glemte han hvorledes
den milde musik likefrem gled op og ned i hans blod.
Han lå endnu i nogen tid og nøt sin ensomhet. Så hørte han
skridt nede på stien, virkelige skridt som han ikke kunde ta
feil av. Han stak hodet op og så en mand som kom fra byen.
Manden bar et langt brød under armen og ledte en ku bak sig
i et taug; han tørket også stadig væk sveden av sit ansigt
og gik i bare skjorteærmerne for varmens skyld, men hadde alli-
kevel et tykt rødt uldskjærf to ganger om halsen. Nagel lå stille
og iagttok bonden. Der hadde vi ham! Der var sætersdølen,
nordmanden, hehe, jo der var den indfødte, med kaka under
armen og kua i hælene! Å, det var et syn! Hehehehshe, Gud
hjælpe dig, du gjæve Norges viking, om du løste litt på skjærfet
og slap lusa ut! Du kunde ikke leve, du vilde få frisk luft av det
og dø. Og pressen vilde beklage din fortidlige avgang og gjøre et
numer av det; men for å forebygge gjentakelser vilde den libe-
rale stortingsmand Vetle Vetlesen indbringe et forslag om
stræng fredning av det nationale utøi.
I Nagels hjærne opstod det den ene lystige bitterhet efter den
andre. Han reiste sig og gik mismodig og ophidset hjem. Nei
han fik bestandig ret, det var bare lus og gammelost og Luthers
katekismus overalt. Og menneskene var middelshøie borgere i
tre etages hytter; de åt og drak til nødtørft, koset sig med
toddy og valgpolitik og handlet dag ut og dag ind med grøn-
såpe og messingkammer og fisk. Men om nætterne når det tord-
net da lå de og læste av bare angst i Johan Arendt. Ja skaf os
en eneste ordentlig undtakelse, se om det later sig gjøre! Giv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
