Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Hr. Nagel vilde ha gjort akkurat som konen. Vi har netop
talt om det før du kom. Hr. Nagel tror ikke på din vitenskap.
Så, det gjør hr. Nagel ikke! bemærker doktoren kort. Neinei
det får hr. Nagel gjøre som han vil med.
Ærgerlig, krænket, fuld av sinne mot disse dårlige patienter
som hadde omgåt hans befalinger, drak doktoren sin kaffe i
taushet. Han var forbitret over at alle sat og så på ham. Find
på noget, rør Dere, sa han. Men efter kaffen blev han igjen
munter, talte en stund med Dagny, gjorde sig lystig over sin
rorskar, manden som hadde hentet ham ut til de syke; han kom
igjen ind på sine ubehageligheter som læge og blev påny hidsig.
Det var ham endnu umulig å glemme denne feiltakelse med
salverne; det var bare råskap og overtro og æseldom altsammen.
I det hele tat var det skrækkelig med vankundigheten ute hos
almuen.
Ja, men manden blev jo frisk?
Doktoren kunde gjærne ha sat tænderne i Dagny da hun sa
dette. Han rettet sig op. Manden blev frisk; ja men hvad så?
Det utelukket ikke at dumheten altså var himmelropende ute
hos almuen. Manden blev frisk, ja det blev han; men hvad om
manden hadde svidd flabben av sig? Var det meningen å for-
svare hans stutestupiditet?
Dette forsmædelige sammenstøt med en bondetamp som
hadde handlet stik imot hans forskrifter og dog var blit hel-
bredet irriterte doktoren mere end alt andet og gjorde hans
ellers så milde blik ganske vildt bak brilleglassene. Han var
ført bak lyset av det træskeste slumpetræf, tilsidesat for en zink-
plate, og han glemte det ikke før han ovenpå kaffen også hadde
drukket et stærkt glas toddy. Så sa han pludselig:
Du Jetta, jeg gav den mand som hentet mig fem kroner, så
du vet om det. Hahaha, jeg har aldrig set en slik fyr, hele
baken av hans bukse var borte; men en styrke i kroppen og en
- likegladhet! En ren satan! Han sang hele veien utover. Han
trodde fuldt og fast at han kunde række himlen med en fiske-
stang når han stod på toppen av Etjefjældet. Du måtte nok
stå på tærne da, sa jeg. Ja det skjønte han ikke, han tok det
. alvorlig og svor på at han kunde stå på tærne så godt som nogen.
Hahaha, har man hørt slikt! Men morsom var han.
Endelig reiste frøken Andresen sig for å gå og allesammen
reiste sig da. Da Nagel sa godnat takket han så varmt, så op-
rigtig for sig at han ganske avvæbnet doktoren som hadde været
litt sur mot ham det siste kvarter. Kom snart igjen! Si mig, har
De en cigar? Tænd endelig en cigar. Og doktoren nødte ham
ind efter en ny cigar.
Imens stod Dagny allerede påklædt på trappen og ventet.
14 — Hamsun: I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
