Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
VIII
: Lyse nætter.
Det var en skjøn nat.
De to tre mennesker som endnu sås 1 gaterne hadde glade
ansigter; inde på kirkegården gik fremdeles en mand og trillet
en trillebør og han sang sagte. Ellers var alt så stille at intet
andet hørtes end denne sang. Byen så ut fra høiden ved dok-
torens hus som et underlig, grenet kjæmpeinsekt, et fabeldyr
som hadde kastet sig flat på buken og strakt armer og horn og
føletråder ut i alle retninger; bare hist og her rørte det et
ledd eller trak en klo til sig — som nu nede ved sjøen hvor en
bitte liten dampjolle glidde lydløst indefter vågen og drog en
fure i det sorte vand.
Røken av Nagels cigar steg blå tilveirs. Han gik allerede og
inddrak duften fra skogen og græsset og en fornemmelse av
gjennemtrængende tilfredshet grep ham, en sær og stærk glæde
som jog vand op i hans øine og næsten betok ham veiret. Han
gik ved Dagnys side; hun hadde intet sagt endnu. Da de var
kommet forbi kirkegården hadde han ytret et par rosende ord
om doktorens, men hun hadde ikke svaret. Nu hadde nattens
stilhet og skjønhet beruset ham så dypt, trængt så lidenskapelig
ind på ham, at hans åndedræt blev kort og hans blik tåket. Ja
hvor det var deilig i de lyse nætter! Han sa med høi røst:
Nei se åserne hvor de er klare der borte! Jeg er så glad, frø-
ken, jeg ber Dem bære over med mig hvis De vil være så snil;
men jeg kunde gjøre dumheter av lykke inat. Ser De furuerne
her, og stenene og tuverne og enerklyngerne, de likner sittende
mennesker i dette natlys. Og natten er sval og ren; den trykker
ikke med sælsomme anelser og det spirer ingen hemmelige farer
nogen steder; vel? Nu skal De ikke være misfornøiet med mig,
det skal De ikke. Det er akkurat som om engler går igjennem
min sjæl og synger en sang. Gjør jeg Dem rædd?
Hun hadde stanset og derfor spurte han om han gjorde hende
rædd. Hun så smilende på ham med sit blå blik, blev igjen
alvorlig og sa:
Jeg har tænkt på hvad De kan være for et menneske.
Dette sa hun mens hun stadig stod stille og så på ham. Under
hele turen talte hun med skjælvende klar røst som om hun var
litt rædd og litt glad.
Da begyndte følgende passiar imellem dem, en passiar som
varte hele skogen igjennem, så sent de end gik, og som sprang
fra det ene til det andre, fra stemning til stemning, med al den
bevægede uro som var over dem begge:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
