Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VIII - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Han var overordentlig tankefuld; flere ganger stanset han og så
op fra veien, stirret ret frem for sig et øieblik og gik så igjen
videre med små, langsomme skridt. For en røst, for en røst hun
hadde! Skulde man ha hørt maken, en røst som dirret av sang.
IX
Dagen efter, i middagstiden.
Nagel var just ståt op og var gåt ut uten mat. Han var. alle-
rede langt nede i byen, lokket ut av det strålende veir og det
muntre liv på bryggerne. Med ett henvendte han sig til en mand
og spurte efter sorenskriverkontoret. Manden gav ham besked
herpå og Nagel gik like derhen.
Han banket på og trådte ind, gik forbi et par herrer som sat
og skrev, bort til fuldmægtig Reinert, som han bad om en sam-
tale i enrum, — det skulde ikke ta lang tid. Fuldmægtigen reiste
sig litt uvillig og fulgte ham ind i et sideværelse.
Her sa Nagel:
Jeg ber Dem undskylde at jeg endnu en gang kommer tilbake
til denne sak, men det Var altså den historie med Minutten som
De vet. Jeg gjør Dem herved min dypeste avbigt.
Jeg betragter den affære som op- og avgjort ved Deres und-
skyldning 1 et helt selskaps nærværelse St. Hans aften.
Se, dette er nu overmåte smukt, sa Nagel. Men jeg er ikke
rigtig tilfreds med den ordning, hr. fuldmægtig. Det vil si: jeg
er tilfreds med den for min egen del, men ikke for Minuttens.
Jeg skulde høilig ønske at De kunde indse at også Minutten må
ha sin opreisning og at De er den mand som må hjælpe ham
til den.
De mener at jeg bør gå og be den tomsing om forlatelse for
det par narrestreker, mener De det? Var det ikke bedst at De
skjøttet Deres egne saker og ikke ....
Ja ja ja ja det der kan vi før! For å komme tilbake til saken:
De rev Minuttens frak istykker og lovet ham en anden istedet,
husker De det?
Nu skal jeg si Dem ett: De står i et offentlig kontor og sludrer
om en privat sak som ikke engang angår Dem. Her er jeg
hjemme. De behøver ikke å gå gjennem kontoret tilbake, De
kan også finde gaten gjennem denne dør.
Så åpnet fuldmægtigen den lille dør.
Tak. Men for å tale alvor bør De øieblikkelig sende av-
sted den frak som De har lovet Minutten. Han trænger den, vet
De, og han trodde Dem på Deres ord.
15 — Hamsun: I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
