Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Fuldmægtigen slog døren op på vid væg og sa:
Værsågod!
Minutten gik dog ut fra at De var et ærlig menneske, fort-
satte Nagel, og De burde ikke bedrage ham.
Men nu åpnet fuldmægtigen døren ind til kontoret også og
ropte ind til de to herrer derinde. Nagel løftet derfor på luen
og gik straks. Han sa ikke et ord mere.
Hvor dette ærend var løpet uheldig av! Det hadde været langt
bedre intet å ha forsøkt. Nagel begav sig hjem, spiste frokost,
læste aviser og lekte med hvalpen Jakobsen.
Ut på eftermiddagen så han fra vinduet på sit værelse Mi-
nutten komme bærende med en sæk opover den tunge, grusede
vei fra kaien. Det var en kulsæk han bar. Han gik ytterst lu-
tende og kunde ikke se frem for sig fordi hans byrde næsten
trykket ham til jorden. Han var så gal i benene og gik så skjevt
at hans bukser var opgnaget til rene filler indenbens. Nagel
gik ham imøte og traf ham nede ved posthuset hvor Minutten
hadde sat sækken ned et øieblik.
De hilste begge like dypt for hverandre. Når Minutten rettet
sig op sank hans venstre aksel langt ned. Nagel griper ham
pludselig i denne aksel og uten nogen indledning, uten å slippe
taket, sier han stærkt ophidset:
Har De sladret til nogen om de pengene jeg gav Dem, sagt
det til noget menneske?
Minutten svarer forbauset:
Nei det har jeg ikke, slet ikke.
Lat mig bare underrette Dem om, fortsatte Nagel blek av
sindsbevægelse, at hvis De nogen gang sier et ord om det par
skillinger så slår jeg Dem ihjæl — ihjæll Ved Gud i himlen!
Forstår De mig? Og lat også Deres onkel holde tæt.
Minutten blev stående med gapende mund og stammet et
ord nu og da: han skulde intet si, ikke et ord, han skulde love
det, det var et løfte ....
Som om han vilde undskylde sin ophidselse la Nagel straks til:
Dette er et hul av en by, en rede, et bol! Man stirrer efter
mig hvor jeg går og står, jeg kan ikke røre mig. Men jeg ønsker
ikke dette spioneri allevegne, jeg gir alle mennesker fan.
Nu har jeg advart Dem. Jeg skal si Dem: jeg har grunn til
å tro at for eksempel denne frøken Kielland fra præste-
gården er litt for flink til å lure Dem ut og få Dem til
å fortælle. Men jeg skal ikke ha noget av hendes nys-
gjærrighet, ikke spor. Jeg var forresten sammen med hende
igåraftes. Hun er en stor kokette. Nå, det hører ikke hit.
Jeg skal bare endnu en gang be Dem om å tie med den baga-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
