Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
meget om å gjøre for mig å vite litt av tingenes historie, så
å si kjende deres levnetsløp.
Nei jeg vet ikke hvor han har fåt fat på den, det er så længe
siden. Kanske fra Holland? Nei jeg vet ikke.
Han mærket til sin tilfredshet at hun blev mere og mere
livlig. Hun var kommet længer frem i stuen, var blitt stående
næsten ved siden av ham mens han tumlet med stolen og aldrig
| syntes å skue sig mæt på den. Han talte ustanselig, gjorde
sine bemærkninger om arbeidet, blev henrykt da han på bak-
siden av rygstykket opdaget en liten indlagt skive som det atter
. var indlagt en ny skive i, — simpelt arbeide, smakløst børne-
værk som ikke engang var nøiaktig utført. Stolen var rotten
og han behandlet den meget forsigtig.
Ja, sa hun så, hvis De virkelig .... jeg mener: kan De ha
nogen fornøielse av å eie denne stol så må De gjærne beholde
den. Jeg skal selv bringe den bort i hotellet hvis De ønsker det.
Jeg har ikke noget bruk for den. — Og pludselig måtte hun
begynde å le over hans iver for å komme i besiddelse av dette
mæltrotne møbel. Den har jo i grunden ikke mere end ett or-
dentlig ben, sa hun.
Han så på hende. Hendes hår var hvitt, men hendes smil
var ungt og fyrig og hendes tænder deilige. Da hun lo blev
hendes øine blanke av vand. For en sortøiet gammel jomfru!
| Nagel fortrak ikke en mine.
Det glæder mig, sa han i en tør tone, at De bestemmer Dem
til å overlate mig stolen. Nu kommer vi til prisen. Nei om
forlatelse, vent litt, lat mig tale ut, jeg vil ikke ha Dem til å
forlange, prisen bestemmer jeg altid selv. Jeg takserer en ting,
byr så og så meget for den, og dermed bastal! De kunde ville
forlange en ublu sum. De kunde ville trække mig op, hvorfor
ikke? Mot dette kan De indvende at De vel egentlig ikke ser
så glupsk ut, — godt, det erkjender jeg villig; men allikevel,
Jeg har med mange slags mennesker å gjøre og jeg holder av
å bestemme prisen selv, så vet jeg hvad jeg gjør. Det er princip
hos mig. Hvad hindrer Dem i å forlange for eksempel tre
hundrede kroner for den stol om De selv fik råde? De kunde
gjøre det så meget heller som De vet at det i virkeligheten er et
kostbart og sjældent møbel her er tale om. Men en slik fabel-
pris er det mig umulig å betale; jeg sier det rent ut for at De
ikke skal gjøre Dem illusioner. Jeg vil dog ikke ruinere mig,
jeg måtte jo være gal om jeg betalte Dem tre hundrede kroner
for den stol; kort og godt: jeg gir Dem to hundrede for den,
ikke en skilling mere. Hvad jeg finder en ting værd vil jeg
betale, men ikke mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
