Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
for ikke å slite den i unytte når jeg bare ligger og sover. På
den måten får jeg den til å vare meget længer og jeg kan
frit bevæge mig blandt folk uten å stå tilskamme av den grund
at jeg ingen skikkelig skjorte har. Og nu ved tableauerne kom-
mer det vel med at jeg endnu har en skjorte som jeg kan vise
mig i. Frøken Dagny holder fremdeles fast på at jeg skal optræde.
Jeg traf hende igår ved kirken. Hun talte også om Dem ....
Og jeg skal skaffe Dem en bukse. Det må bli pengene værd
å se Dem optræde offentlig. Når fuldmægtigen gir Dem en
frak vil jeg gi Dem en bukse, det er ikke mere end billig. Men
jeg gjør det på den sædvanlige betingelse at De holder mund
om det.
Jada, jada.
Jeg synes De bør drikke litt. Neinei, gjør som De vil. Jeg vil
drikke iaften, jeg er nervøs og litt trist. Vil De tillate mig et
nærgående spørsmål? Er det Dem bekjendt at De har et klænge-
navn blandt folk? Man kalder Dem Minutten; vet De det?
Javel vet jeg det. Jeg syntes det var tungt i begyndelsen, jeg
bad Gud hjælpe mig for den skyld. Jeg gik en hel søndag borte
i skogen og knælte uavlatelig på de tre forskjellige steder som
var tørre, — dette var om våren i snesmæltningen. Men nu er
det længe siden, mange år siden, og ingen kalder mig andet
end Minutten nu, og det er jo også godt nok, hvad det angår.
Hvorfor vilde De gjærne vite om det var mig bekjendt? Hvad
kan jeg hjælpe for det selv om det er mig aldrig så meget be-
kjendt?
Vet De også hvorledes De har fåt dette sludrede navn?
Ja det vet jeg. Det vil si: det er længe siden nu, det var før
jeg blev vanfør, men jeg husker det godt. Det var en kvæld,
eller rettere en nat i et ungkarslag. De har kanske set det gule
hus nede ved toldboden, tilhøire når De går nedover? Ja det
var hvitmalet dengang og byfogden bodde der. Byfogden var
ungkar og hette Sørensen, en rigtig lystig fætter. Så var det en
vårnat, jeg kom fra kaien hvor jeg hadde spaseret frem og til-
bake og set på fartøierne. Da jeg kom til dette gule hus hører
jeg at det er fremmede derinde, for der er en vældig støi og
latter av mange folk. Netop som jeg kommer forbi vinduerne
får man øie på mig og banker på ruterne. Jeg går ind og be-
. finder mig foran doktor Kolbye, kaptein William Prante og
tolder Folkedahl og endda mange flere, ja de er døde eller bort-
. reiste allesammen nu, men ialt var det syv otte stykker og hver
især pærefulde. De hadde slåt alle stolene istykker bare for
kommers, for så vilde byfogden ha det, og de hadde også knæk-
ket alle glas så vi måtte drikke av flaskerne. Men da jeg også
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
