Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
kom til og ble pærefuld jeg også så blev det ikke ende på
støien. Herrerne klædte sig av og sprang aldeles nakne omkring
i stuerne skjønt vi ikke hadde rullet gardinerne ned, og da ikke
jeg vilde gjøre som de andre så tok de mig med magt og klædte
mig av. Jeg slog hele tiden ifra mig og gjorde ellers hvad jeg
kunde; jeg hadde ingen anden råd, jeg bad dem om forlatelse
og tok dem i hånden og bad dem om forlatelse ....
Hvad bad De om forlatelse for?
Om jeg kanske kunde ha sagt noget som fik dem til å gå
løs på mig. Jeg tok dem i hånden og bad dem om forlatelse
for å få dem til å gjøre mig så lite som mulig fortræd. Men
det nyttet ikke noget, de klædte mig grundig av. Doktoren
fandt også et brev som jeg hadde i lommen og dette brev gav
han sig til å læse op for de andre. Men da blev jeg litt
ædru igjen, for brevet var fra min mor som skrev til mig når
jeg for tilsjøs. Kort og godt: Jeg kaldte doktoren en kran. For
det var bekjendt at han drak meget. De er en kran! sa jeg.
Herover blev han frygtelig hidsig og vilde ta mig i nakken,
men det fik de andre ham ifra. Lat os heller slå ham fuld!
sa byfogden om mig, som om jeg ikke var tilstrækkelig fuld
før. Og de hældte mere i mig endda fra forskjellige flasker. Bak-
efter kom så to av herrerne som jeg nu ikke husker hvem var,
men de kom ind med en balje vand; de satte baljen midt på
gulvet og sa at jeg skulde døpes. Ja allesammen vilde at jeg
skulde døpes, de gjorde et vældig skrål i anledning av dette
påfund. Og de fandt på å blande forskjellige ting i vandet for
å gjøre det urent, de spyttet i det og tømte brændevin i det
og var endog ute i sengeværelset efter det værste de kunde
finde og hældte det op i vandet, og ovenpå dette strødde de
så to skufler aske fra kakkelovnen for å gjøre det litt mere
grumset for mig endda. Så skulde jeg døpes. Hvorfor kan De
ikke like så godt døpe en av de andre? spurte jeg byfogden
og holdt ham om knærne. Vi er allerede døpte, svarte han,
døpte på selvsamme måte, sa han. Og det tror jeg også, for så-
ledes vilde han altid ha det med dem han omgikkes, at de
skulde døpes. Kom, jeg vil stede dig for mit åsyn! sa så by-
fogden straks efter til mig. Men jeg gik ikke med det gode, jeg
stod stille og holdt mig fast i dørvrideren. Kom på timen, vil
du komme på minutten! sa han; for han sa ikke minuttet, han
var fra Gudbrandsdalen og talte slik. Men nei, jeg gik ikke. Da
brølte kaptein Prante: Minutten, Minutten, det er ordet! Han
må døpes Minutten, døpes Minutten! Og allesammen var enige
i å døpe mig Minutten fordi jeg var så liten. Men nu tok to
mand og slæpte mig til byfogden og stedte mig for hans åsyn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
