Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
245
met —, og jeg føler mig fristet til å gå endda videre på og
slynger Dem nok et halvt snes ord i ansigtet. Jeg anfører dette
bare som et eksempel på bagatellernes værdi. Overse ikke baga-
tellerne, kjære ven! For Guds skyld, bagatellerne har en vældig
værdi .... Kom ind!
Det var Sara som banket på og gav ham besked om at aftens-
maten var færdig. Minutten reiste sig straks. Nagel var nu synlig
beruset og talte ikke længer rent engang; forøvrig motsa han
idelig sig selv og vrøvlet værre og værre. Hans tankefulde øine
og årerne som svulmet op i hans tindinger viste at han tumlet
med mange tanker i hodet.
Ja, sa han, det undrer mig ikke at De gjærne vil nytte leilig-
heten til å gå, efter alt det snak De har måttet døie iaften.
Det er dog flere ting jeg gjærne vilde ha hørt Deres mening
om endnu, således har De slet ikke besvaret mit spørsmål om
hvad De i Deres inderste hjærte synes om frøken Kielland. For
mig står hun som det sjældneste og uopnåeligste væsen, fuld av
deilighet og ren og hvit som sne, — tænk Dem rigtig ren og dyp
silkesne. Slik står hun for min tanke. Har De fåt et andet ind-
tryk av det jeg har sagt før så er det feilagtig .... Lat mig
altså nu drikke det siste glas i Deres nærværelse; skål! .... Men
netop nu falder det mig noget ind. Hvis De hadde tålmodighet
til å beskjæftige Dem med mig endnu i to korte minutter vilde
jeg virkelig være Dem særdeles forbunden. Saken er den, — kom
mig litt nærmere, for her i dette hus er væggene tynde, — jo
saken er den: jeg er redningsløst forelsket i frøken Kielland.
Nu har jeg sagt det! Dette er bare et par hårde og fattige ord
om saken, men Gud i himlen vet hvor jeg elsker hende elle-
vildt og hvor jeg lider for hendes skyld. Nå, det er en sak for
sig, jeg elsker, jeg lider, det er godt, det hører ikke hit. Altså!
Men jeg håper at De vil behandle min åpenhjærtighet med al
den diskretion som den fortjener; lover De det? Tak, kjære
ven! Men, sier De, hvorledes kan jeg være forelsket i hende, når
jeg endog for litt siden kaldte hende en stor kokette? Man kan
for det første godt elske en kokette; det er det ingenting i veien
for. Men det hæfter jeg mig ikke ved. Men det kommer noget
andet til. Hvorledes var det, indrømmer De at De forstod Dem
på mennesker eller ikke? Hvis De forstod Dem på mennesker
vilde De nemlig også forstå hvad jeg nu sier: jeg kan
umulig mene at frøken Kielland virkelig er en kokette. Det
mener jeg ikke for alvor. Hun er tværtimot et såre naturlig
menneske, — hvad gir De for eksempel for hendes åpne måte
å le på når hun ikke engang har aldeles hvite tænder! Men
allikevel kan jeg gjøre mit til å utbrede den mening at frøken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
