Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Kielland er en kokette det generer mig ikke. Og jeg gjør det
ikke for å skade hende og for å hævne mig, men for å holde
mig selv oppe, jeg gjør det av selvkjærlighet, fordi hun er
uopnåelig for mig, fordi hun spotter alle min anstrængelser
for å gjøre hende glad i mig, fordi hun er forlovet og allerede
bundet, hun er tapt, ganske tapt. Se, dette er med Deres til-
latelse en ny og avvikende side av den menneskelige sjæl. Jeg
kunde gå til hende på gaten og si til hende med det største
alvor og i flere menneskers påhør, tilsynelatende bare for å
ringeagte hende og gjøre hende skade, jeg kunde se på hende
og si: Goddag, frøken! Gratulerer med ren særk! Ja har De hørt
så galt! Men det kunde jeg si. Hvad jeg derpå kom til å gjøre
— enten jeg løp hjem og gav mig til å hulke i lommetørklædet
eller jeg meddelte mig en eller to dråper av denne lille flasken
som jeg bærer her i vestelommen — det springer jeg over. Ilike-
måte kunde jeg gå ind i kirken en søndag mens hendes far
pastor Kielland taler Guds ord, spasere hele kirkegulvet ind-
over, stanse foran frøken Kielland og si høit: Vil De tillate mig
å ta Dem litt på puffen? Ja, hvad synes De? Med puffen vilde
jeg ikke mene noget især, det skulde bare være et ord som
hun måtte rødme over; men forund mig å føle Dem litt på
puffen vilde jeg si. Og bakefter kunde jeg kaste mig ned for
hendes føtter og trygle hende om å gjøre mig salig ved å spytte
på mig .... Nu er De rædd tilgagns; ja jeg indrømmer også at
jeg fører en formastelig tale, så meget mere som jeg taler om
en præstedatter til en præstesøn. Tilgiv mig, min ven, det er
ikke av ondskap, ikke av pur ondskap, men fordi jeg er fuld
som en alke .... Hør her: jeg kjendte engang en ung mand
som stjal en gaslykt, solgte den til en skraphandler og sviret
op pengene i sus og dus. Det er ved Gud sandt; det var endda
en bekjendt av mig, en slæktning av avdøde præsten Hærem.
Men hvad vedkommer dette mit forhold til frøken Kielland?
Nei det har De atter ret i! De sier ikke noget, men jeg kan se at
De står med munden fuld og vilde si det, og det er en ganske
rigtig bemærkning av Dem. Men hvad frøken Kielland angår
da er hun fuldstændig tapt for mig og jeg beklager ikke hende
derfor, men mig selv. De som står der så totalt ædru og gjen-
nemskuer mennesker vil også forstå det om jeg en dag simpelt-
hen spredte ut det rygte i byen at frøken Kielland hadde sittet
på mine knæ, at jeg nu hadde truffet hende tre nætter i træk
på et nærmere betegnet sted borte i skogen og at hun senere
har mottat foræringer av mig. Ikke sandt, De vilde forstå det?
Ja for De forstår Dem pokkers godt på mennesker, min ven,
jogu gjør De så, kom bare ikke med utflugter .... Har det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
