Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
og det kommer ikke derav at De nogensinde før har truffet
en anden mand som likner denne siste og som hette Johannes,
nei derav kommer det ikke. For De har aldrig truffet nogen som
den siste mand har mindet Dem om. Men der står De da med
Deres forundring og Deres mystiske fornemmelse og kan ikke
forklare Dem noget.
Har De truffet en slik mand her i byen?
Nei, nei, skyndte han sig å svare, jeg sætter bare denne by,
dette en etages hus og denne mand, jeg sætter det hele. Men
ikke sandt, det er underlig? .... Så hænder det andre sælsomme
ting: De kommer ind i en fremmed by og går ind i et fremmed
hus, lat os si et hotel, som De aldrig før har været i. Med en
gang får De en såre stærk fornemmelse av at det i sin tid, for
mange år siden kanske, har været apotek i dette fremmede hus.
Hvorledes falder De på det? Det er intet som minder om det,
ingen har sagt Dem det, det er ingen medicinlukt, ingen, ingen
mærker på væggene efter reoler og ingen bane på gulvet efter en
disk. Og allikevel vet De det i Deres hjærte at det for så mange
år siden har været apotek i det hus! De tar ikke feil, De er for
øieblikket fyldt av et hemmelighetsfuldt medvideri som åpen-
barer Dem skjulte ting. Det har kanske aldrig hændt Dem?
Jeg har ikke tænkt på dette før. Men nu når De taler om
det, synes jeg at det også har hændt mig. Jeg er ialfald ofte
mørkrædd, bange for ingenting. Men det er kanske noget andet.
Gud vet hvad som er det ene og hvad som er det andre! Det
foregår så mangt mellem himmel og jord, sælsomme, deilige
ting uten like og rigtig uforklarlige forutanelser, stumme ræds-
ler som får Dem til å skjælve av ubehag. Tænk Dem å høre
nogen gå og stryke sig langs væggene en mørk nat. De er fuldt
våken, De røker en pipe og sitter ved et bord med vage sanser.
De har hodet fuldt av planer som De tumler med og De er
overordentlig spændt på å klare alt angående disse planer. Så
med ett hører De ganske tydelig at nogen stryker sig langs
væggene utenfor, efter panelingen utenfor, eller endog inde i
Deres værelse, borte ved ovnen, hvor De også ser en skygge på
brandmuren. De tar skjærmen av lampen for å gjøre det lysere
og går bort til ovnen. De stiller Dem foran skyggen og ser et
Dem ubekjendt menneske, en middelshøi mand med et sort og
hvitt uldskjærf om halsen og med aldeles blå læber. Han likner
kløverknægt på de norske spillekort. Nu sætter jeg at De er
mere nysgjærrig end ræad, De går fyren på livet for å feie
ham væk med et blik; men han rører sig ikke skjønt De er ham
så nær at De ser ham blinke med øinene og forøvrig er levende
som De selv. Så tar De ham fra den gemytlige side, De sier som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
