Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
så, skjønt De aldrig har set ham før: Deres navn skulde vel ikke
tilfældigvis være Homan, Bernt Homan? sier De. Og da han
ikke svarer beslutter De å kalde ham Homan og sier: hvorfor
satan skulde De ikke være en Bernt Homan? Og så flirer De av
ham. Men han rører sig stadig ikke og De vet ikke hvad råd
De skal ha med ham. Så træder De et skridt tilbake, stikker
efter ham med pipespidsen og sier: Bæ! Men han trækker ikke
på smilet. Ja så er jo hundred og ett ute. De blir ærgerlig og
gir manden et ordentlig puf. Men nu ser manden ut som om
han vistnok befinder sig et eller andet sted i nærheten, men
Deres puf har aldeles ikke angåt ham allikevel. Han falder ikke,
han stikker begge hænder i lommen, dypt ned i lommen, træk-
ker akslerne tilveirs og tar en mine på som om han vilde si:
Hvad så? Så lite har det anfægtet ham at De har git ham et puf.
Hvad sål svarer De da rasende og gir ham et puf til under
brysthulen. Nu oplever De følgende: efter det siste puf begynder
manden å fordufte, De står og ser på med Deres egne øine at
han litt efter litt viskes ut, blir mere og mere utydelig, og til
slut er det intet andet tilbake av ham end maven, så forsvinder
også den. Men hele tiden har han holdt næverne i lommen og
set på Dem med dette trodsige uttryk som syntes å si: Hvad så?
Dagny lo igjen.
Nei for rare æventyr De oplever! Nå, men hvad så? Hvor-
ledes går det siden, tilslut?
Jo, når De igjen sætter Dem ind til bordet og skal begynde
med planerne opdager De at De har puffet Deres knoker istyk-
ker på brandmuren .... Men det var dette jeg vilde si: fortæl
De dagen efter historien til Deres bekjendte så skal De få høre.
De har sovet, svarer de. Hehehe, joda De har sovet, skjønt Gud
og alle hans engler vet at De ikke har sovet. Det er jo bare
seminaristvisdom og råskap å kalde det søvn når De har ståt
lys våken ved en ovn og røkt av en pipe og talt med en mand.
Så kommer lægen. Det er en utmærket læge som repræsenterer
vitenskapen med sammenknepen mund og overlegenhet. Det
der, sier han, det er jo bare nervøsitet det, sier han. Å Gud,
for en komedie! Godt. Men dette er altså nervøsitet det, sier
han. For lægens hjærne er det en ting av de og de dimensioner,
så mange tommer i høiden og så mange tommer i bredden,
noget man kan lægge i næven, god, tyk neryøsitet. Og så skriver
han op jærn og chinin på en papirlap og kurerer Dem på stå-
ende fot. Slik går det till Men tænk Dem hvilken firkantethet
og hvilken bondelogik å trænge ind med sine dimensioner og
sin chinin på et område hvor ikke engang de fine og vise sjæle
har kunnet forklare sig tingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
