Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
for å lyve. Jeg gik nemlig og tænkte på noget andet: hvorledes
kom De så pludselig til å bli nervøs over den trøieknap som
holdt på å falde av? Hvad om den hadde faldt av? Skulde det
være et svar på det jeg sa om nervøsiteten og vitenskapen?
Pause.
Men det er dog en påfaldende oprigtighet De altid lægger
for dagen overfor mig, sa hun uten å svare på hans spørsmål.
Jeg vet ikke hvad den skal tjene til. Deres anskuelser er noget
usædvanlige av sig; nu sist later De mig ane at egentlig er alt-
sammen bare humbug, intet er ædelt, intet rent, intet stort;
er det Deres mening? Kan det være akkurat det samme enten
man kjøper sig en medalje for så og så mange kroner eller man
tilkjæmper sig den selv ved en eller anden dåd?
Han svarte ikke. Så fortsatte hun ganske langsomt og alvorlig:
Jeg forstår Dem ikke. Stundom når jeg hører Dem tale kan
jeg spørre mig selv om De er rigtig fornuftig. Undskyld at jeg
sier det! De gjør mig stadig litt mere urolig hver gang, litt mere
oprevet endda; de forvirrer mine begreper om alt, likegyldig
hvad De taler om, sætter tingene på hodet for mig. Hvor kan
det være? Jeg har ikke truffet nogen som i den grad har mot-
sagt alt inden i mig. Si mig nu: hvor meget mener De egentlig
selv av det De sier: Hvad er Deres hjærtens mening?
Hun hadde spurt så alvorlig, så varmt, at han studset ved det.
Hvis jeg hadde en Gud, sa han da, en Gud som var mig rigtig
høi og hellig, så vilde jeg sværge ved den Gud at jeg mener
oprigtig alt hvad jeg har sagt Dem, absolut alt, og at jeg mener
å gjøre det bedste selv når jeg forvirrer Dem. De sa forrige
gang vi talte sammen at jeg stod som en motsigelse til alt hvad
andre folk mente om tingene. Ja det er sandt, jeg erkjender
at jeg er en levende motsigelse og jeg forstår det ikke selv.
Men jeg er ute av stand til å begripe at ikke også alle andre
mennesker mener det samme om tingene som jeg. I den grad
greie og gjennemskuelige synes spørsmålene mig og så skinnende
klart ser jeg sammenhængen i dem. Dette er min hjærtens me-
ning, frøken; gid jeg kunde få Dem til å tro mig, nu og altid.
Nu og altid, nei det vil jeg ikke love.
Det er mig så uendelig meget om å gjøre, sa han.
De var kommet ind i skogen, de gik hverandre så nær at
de ofte streifet hverandre med ærmerne, og veiret var så stille at
de kun behøvet å tale ganske sagte. Nu og da kvitret en fugl.
Så stanset han brat og fik også hende til å stanse.
Hvor jeg har længtet efter Dem i disse dager! sa han. Nei
nei, bliv ikke så forskrækket; jeg sier jo næsten ingenting og
jeg skal intet opnå, nei jeg gjør mig forsåvidt ingen, ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
