Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
når De kanske er kjed av alle de andre; bare så det ikke er
den allersiste gang idag. De ryster på hodet igjen, — Deres
deilige hode, men De ryster det. Hvor alt, alt er umulig ....
Om De ikke vilde tillate mig det, men svarte ja allikevel og
løi for å gjøre mig en glæde. For det blir jo trist idag, meget
trist, skjønt jeg sang imorges. Bare en gang til!
Det bør De ikke be mig om. Når jeg ikke kan love det.
Desuten, hvad skulde det være godt for? Gå nu, gjør det!
Kanske træffes vi også, det vet jeg ikke, men det kan gjærne
være. Nei, gå nu, hører De, utbrøt hun utålmodig. Så gjør
De mig en ren velgjærning, la hun til.
Pause. Han stod og stirret på hende, hans bryst gik stærkt.
Så tok han sig sammen og hilste; han slap luen på jorden og
grep med ett hendes hånd som hun ikke hadde rakt ham og
trykket den hårdt mellem begge sine. Hun satte 1 et lite rop
og han slap hende med en gang, ulykkelig, aldeles fortvilet over
å ha forvoldt hende smærte. Og han stod og så efter hende da
hun gik. Nogen skridt til, så vilde hun forsvindel En rødme
stiger op i hans ansigt, han biter sig såret i læben og han vil
gå, vende hende ryggen i harmfuld inderlighet. Når alt kom
til alt var han dog en mand; det var godt, alt var godt,
farvel ....
Pludselig vendte hun sig om og sa:
Og De må ikke gå omkring ved præstegården om nætterne.
Kjære, det må De virkelig ikke. Det er altså Dem som har fåt
bisken til å gjø så rasende nu i flere nætter. En nat var papa
like på nippet til å stå op. De får ikke lov til det, hører De.
Ja jeg håper da at De ikke vil bringe os begge 1 ulykke.
Bare disse ord; men ved lyden av hendes røst var hans harme
allikevel forbi, han rystet på hodet.
Og endog min fødselsdag idag! sa han. Dermed la han sin
ene arm op for ansigtet og gik.
Hun så efter ham, betænkte sig et øieblik og løp så tilbake.
Hun grep hans arm.
Ja undskyld mig, men dette blir ikke anderledes, jeg kan ikke
være noget for Dem. Men kanske træffes vi senere; tror De ikke?
Ja nu må jeg gå.
Hun vendte sig om og gik hurtig bort fra ham.
XII
En tilsløret dame kom gående op fra kaien hvor hun netop
var steget iland fra dampskibet. Hun stilet ret på Central hotel.
Nagel stod tilfældigvis ved vinduet i sit værelse og så ut,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
