Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
nogen anden, mere end De. Jeg elsker ham like fuldt, så meget
De vet det. Jeg er ikke kommet hit for å baktale ham. Når jeg
kommer hjem og træffer ham vil jeg be ham på knæ om for-
latelse for det jeg allerede har sagt her om ham. Ja det vil jeg!
Nagel sa:
Kjære Kamma, vær nu litt fornuftig! Lat mig hjælpe Dem,
hører De! Jeg tror De trænger det. Vil De ikke det? Det er
stygt av Dem å avslå det når jeg kan så godt som nu og så
gjærne vil.
Dermed tok han lommeboken frem.
Hun ropte rasende:
Har jeg ikke sagt nei! Kan De ikke høre, menneske!
Men hvad vil De da? sa han bestyrtet.
Nu satte hun sig på stolen og holdt op å gråte. Hun lot til
å angre sin hæftighet.
Hør, Simonsen .... tillat mig å kalde Dem Simonsen endnu
en gang, og hvis De ikke blir sint så vilde jeg gjærne si noget.
Hvad likner det at De gir Dem til å bo på et slikt sted som
dette, og hvorfor i alverden gjør De det? Er det så kanske på-
fallende at folk sier De er gal? Jeg husker ikke engang hvad
byen heter før jeg tænker mig om, så liten er den, og her går
De og spiller komedie og forbauser indbyggerne med mærke-
lige påfund! Skulde virkelig ikke De finde på noget bedre? ....
Nu det vedkommer jo ikke mig, jeg sier det også bare av gam-
mel .... Nei hvad tror De jeg må gjøre for mit bryst? Nu er
det nær ved å sprænges! Tror De ikke at jeg må søke lægen
igjen? Men hvad i Guds navn skal jeg søke læge for når jeg
ikke eier en øre til det?
Men jeg vil så inderlig gjærne forstrække Dem, hører De.
De kan jo gi mig det tilbake engang.
Nå, det kan også være like meget enten jeg søker læge eller
ei, fortsatte hun som et egensindig barn. Hvem skulde sørge
over mig om jeg døde? .... Men pludselig slog hun om, gjorde
som om hun betænkte sig og sa: Når jeg overveier det, hvorfor
skulde jeg ikke motta Deres penger? hvorfor ikke like så godt nu
som før? Jeg er da ikke så overstadig rik at jeg av den grund
skulle .... Ja men nu har De gang på gang passet på å tilby
mig dem i et øieblik da jeg har været opirret, så De på forhånd
kunde vite at jeg vilde avslå dem. Jo De har! De har beregnet
det nøie, bare for å spare Deres penger, skjønt De har så mange
av dem nu; tror De ikke jeg har mærket det? Og selv om De
byr mig dem nu igjen, endnu en gang, så gjør De det for å
ydmyge mig og glæde Dem over at jeg tilsist er nødt til å motta
dem. Men det får ikke hjælpe, jeg mottar dem dog og er dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
