Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
taknemmelig. Gud give jeg ikke trængte til dig! Men så meget
De vet det, det var ikke derfor jeg kom hit idag, det var ikke
for pengenes skyld, enten De tror mig eller ei. Jeg kan ikke
tro De er så simpel å tænke det .... Men hvormeget kan du
avse, Simonsen? Herregud, du skal ikke ta dig for nær, jeg ber
dig, og nu skal du tro jeg er oprigtig ....
Hvor meget trænger De?
Ja hvad jeg trænger! .... Gud, dampskibet går vel ikke ifra
mig? .... Jeg trænger kanske meget, men .... kanske flere
hundrede kroner, men ....
Hør her, De skal aldeles ikke føle Dem ydmyget ved å motta
disse penger; hvis De vilde så kunde De fortjene dem av mig.
De kunde gjøre mig en umåtelig stor tjeneste, hvis jeg torde
be Dem ...
Hvis du torde be mig! ropte hun ellevild av glæde over denne
utvei. Gud, livor du kan snakke! Hvilken tjeneste» Hvilken
tjeneste, Simonsen? Jeg er beredt til alt! Å, kjæreste gutten min!
De har endnu tre kvarter til dampskibet går ....
Ja. Og hvad skal jeg gjøre?
De skal opsøke en dame og utrette et ærend.
En dame?
Hun bor nede ved kaien i et lite en etages hus. Det er ingen
gardiner for, men det pleier å stå nogen hvite blomster i vin-
duerne. Damen heter Martha Gude, frøken Gude.
Men er det hende .... er det da ikke den fru Stenersen ....?
Hør, De er på vildspor, frøken Gude er visst bortimot firti
år. Men hun har en stol, en gammel lænestol, som jeg har be-
stemt mig til å komme i besiddelse av, og det må De hjælpe
mig med .... Gjæm nu forresten Deres penger så skal jeg imid-
lertid forklare Dem altsammen.
Det begynte å skumre litt; hotellets gjæster forlot spisestuen
med megen larm og Nagel sat endnu og forklarte nøiagtig alt
angående den gamle lænestol. Det måtte gås litt forsigtig frem,
det nyttet ikke med store gestus. Kamma blev også mere og
mere ivrig efter å komme avsted, denne fordægtige mission
satte hende i henrykkelse, hun lo høit og spurte idelig om hun
ikke måtte forklæ sig litt, ialfald bruke briller. Var det ikke så
at han engang hadde en rød hat? Den kunde hun ta på ....
Nei nei, De skal ingen kunster gjøre. De skal i al simpelhet
by på stolen, drive prisen op, De skal gå til to hundrede kroner,
ja til to hundrede og tyve kroner. Og De kan være tryg for at
De ikke blir hængende ved den, De får den ikke.
Gud, for en masse penger! Hvorfor skulde jeg ikke få den for
to hundrede og tyve kroner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
