Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XII - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Fordi jeg har betinget mig den før.
Men sæt at hun tok mig på ordet?
Hun tar Dem ikke på ordet. Gå så?
Endog i siste øieblik bad hun påny om en kam og uttalte sin
bekymring for at hendes kjole kunde være blit krøllet. Men
jeg tåler ikke at du holder så meget til oppe hos den fru Ste-
nersen, sa hun og skapte sig. Jeg tåler det ikke, jeg blir utrøste-
lig. — Og hun så endnu en gang efter om hun hadde forvaret
sine penger rigtig godt. Hvor du er søt som gav mig alle de
penger! utbrøt hun. Og med en hurtig bevægelse slog hun
sløret op og kysset ham på munden, midt på munden. Men hun
var allikevel fuldt optat av sit underlige ærend til Martha Gude
og spurte:
Hvorledes kan jeg få underrettet dig om at alt er gåt godt?
Jeg kan be kapteinen fløite, hvis du synes så, fløite fire eller
fem ganger, går ikke det an? Der kan du se, jeg er ikke så dum.
Nei stol på mig! Skulde jeg ikke også gjøre såpas for dig når
du .... Hør, det var ikke for pengenes skyld jeg kom idag, tro
mig! Ja lat mig nu takke dig endnu en gang! På gjensyn, på
gjensyn!
Endnu en gang følte hun efter pengene.
En halvtimes tid bakefter hørte Nagel virkelig også en damp-
fløite som pep fem korte ganger i træk.
XIII
Et par dager gik.
Nagel holdt sig hjemme, drev om med mørke miner og så
forpint og lidende ut; hans øine var på disse to dager blit gan-
ske matte. Han talte heller ikke til nogen, ikke engang til folk
i huset. Han hadde en klut viklet om sin ene hånd, en nat
han som sædvanlig hadde været ute til henimot morgenstunden
kom han hjem med sin ene hånd i lommetørklædet. De to sår
han hadde sa han at han hadde fåt ved å falde over en harv
som var henslængt på bryggekaien.
Torsdag morgen regnet det og det uhyggelige veir gjorde
hans sindsstemning endda mere trykket. Da han imidlertid
hadde læst aviserne på sengen og moret sig over en livlig scene
i det franske deputeretkammer knipset han pludselig i fing-
rene og sprang op. Pokker skulde sture! Verden var vid, var
rik, var lystig, verden var skjøn; kom ikke der!
Han ringte før han endnu var fuldt påklædt og underrettet
Sara om at han agtet å se nogen mennesker hos sig om kvæl-
den, en seks syv stykker som kunde holde litt liv på jorderike,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
