Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
så god som en anden sort når det hele dog er humbug i sit
inderste? .... Jeg føler at jeg begynder å komme i æs, jeg er
ikke uvillig til å ride en av mine kjæphester et øieblik ....
Nei det vil jeg ikke forresten; Herregud i himlen hvor jeg er
træt av det altsammen! Jeg sier: lat gå, lat bare gå: punktum
++. Hvem skulde nu tro at det var noget galt fat i for eksempel
doktor Stenersens hus? Jeg sier heller ikke at det er noget galt
fat, derfor spør jeg også bare om det kunde falde noget men-
neske ind å tro noget galt om den agtværdige familje. Det er
bare to personer, mand og kone, ingen børn, ingen alvorlige
sorger, og allikevel er det kanske en tredje person, Gud alene
vet det, men kanske er det når alt kommer til alt en person
til, foruten manden og konen, et ungt menneske, en altfor varm
ven av huset, fuldmægtig Reinert. Hvad skal man si? Det er
kanske feil på begge sider. Doktoren kan atpå kjøpet sélv være
vitende om det hele og allikevel ikke kunne gjøre noget ved
det, i det minste drak han voldsomt inat og var så likeglad med
alt, med alverden, at han foreslog menneskehetens totale ut-
ryddelse ved blåsyre, på det at rullan måtte gå. Stakkars mand!
. Men han er knapt den eneste som står tilknæs i humbug,
selv om jeg fraregner mig — Nagel — som står i humbug til
midt på livet. Om jeg for eksempel nævnte Minutten? En kjær
sjæl, en retfærdig, en martyr! Alt godt er på hans side; men jeg
har ham i kikkerten. Jeg sier Dem, jeg har ham i kikkerten! Det
later til å forbause Dem? Har jeg forskrækket Dem? Det var
ikke meningen. Lat mig også straks berolige Dem med at Mi-
nutten kan ingen rugge, han er sandelig retfærdig. Og hvorfor
slipper jeg ham så ikke avsyne, hvorfor iagttar jeg ham klokken
to om natten fra et hushjørne når han kommer hjem fra en
uskyldig spasertur — klokken to om natten? Hvorfor spionerer
jeg ham ut forfra og bakfra når han bærer sine sækker om-
kring og hilser på folk i gaterne? For intet, kjære Dem, for intet!
Han interesserer mig bare, jeg holder av ham og det glæder mig
i dette øieblik å kunne stille ham op som det rene menneske
og den retfærdige midt i al den øvrige humbug. Derfor er
det jo at jeg nævner ham og De forstår mig ganske sikkert.
Hehehe .... Men for å komme tilbake til mig selv .... Ånei,
nei jeg vil slett ikke komme tilbake til mig selv, jeg vil heller
alt andet!
Dette siste utrop var så ægte, så sørgmodig, at det bragte
hende til å føle medynk med ham. Hun visste i dette øieblik at
hun hadde med en meget forpint og sønderrevet sjæl å gjøre.
Da han imidlertid straks sørget for å utslette dette indtryk hos
hende, idet han pludselig lo koldt ret ut i luften og svor på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
