Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Han reiste hodet og så på hende. Dette hvithårete fattiglem,
pike i firti år, med et sort, glødende blik endnu og allikevel
med et væsen som mindte om en nonne, denne sære og frem-
medartede skjønhet virket på ham og fik ham for et øieblik
til å vakle. Han tok hendes hånd, klappet den og sa: Gud, hvor
De er rar, kjære! Men i det samme reiste han sig hurtig op fra
sit sæte og slap hendes hånd.
Så håper jeg De ikke har noget imot at jeg tar stolen med
mig nu med det samme, sa han.
Og han tok stolen til sig.
Hun var åpenbart ikke længer rædd for ham. Da hun så at
hans hænder blev smudsige ved berøringen av det gamle møbel
grep hun straks i lommen og rakte ham sit lommetørklæ å tørke
sig med.
Pengene lå endnu på bordet.
Apropos, sa han, tillat mig å spørre Dem om det ikke er bedst
at De beholder historien om denne handel så meget som mulig
for Dem selv? Det er dog ikke værdt at hele byen har rede
på den; vel?
Nei, sa hun tankefuld.
I Deres sted vilde jeg gjæmme pengene straks. Eller jeg vilde
egentlig først hænge noget foran vinduet. Ta det skjørt der!
| Det blir vel så mørkt? sa hun. Men hun tok allikevel skjørtet
| og hængte det op og han hjalp hende dermed.
Dette burde vi forresten helst ha gjort straks, sa han så; det
kunde bli galt om folk så mig herinde.
T’il dette svarte hun intet. Hun tok pengene på bordet, rakte
ham sin hånd og bevæget læberne, men fik ikke et ord frem.
Mens han endnu står der og holder hendes hånd sier han
med en gang:
Hør, må jeg spørre Dem: det er kanske nokså hårdt for Dem
å slå Dem igjennem, jeg mener uten hjælp, uten understøttelse
+++. Ja De har kanske litt understøttelse?
a.
Ep kjære tilgiv mig at jeg spør! Det faldt mig ind at hvis
man kommer under veir med at De har nogen penger så får
De ikke alene ingen understøttelse mere, men Deres penger blir
endog beslaglagt, simpelthen beslaglagt. Det gjælder derfor å
holde vor handel hemmelig for enhver; forstår De nu dette? Jeg
vil bare råde Dem som praktisk mand. De sier ikke til en levende
sjæl at vi har hat dette mellemværende .... Det går forresten op
for mig at jeg bør gi Dem mindre sedler så De slipper å veksle.
Alting tænker han over, hver tilfældighet. Han sætter sig
igjen og tæller de små sedler op. Han tæller ikke nøie, han gir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
