Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
han tålte rent ut sagt ikke at en fremmed så på den engang. Klok-
ken otte skulde han være der. Hør, det faldt ham ind: ingen støv-
klut på den, ingen vask, for Guds skyld! Ikke en dråpe vand! ....
Nagel gik straks op i hotellet hvor han la sig fuldt påklædt
på sin seng og sov i et træk tungt og rolig til bortimot kvæld.
Såsnart han hadde spist tilaftens begav han sig ned til kaien,
til Martha Gudes lille hus. Klokken var otte; han banket på
og gik ind.
Stuen var nylig vasket, gulvet var rent og vinduerne pusset;
Martha selv hadde endog tat et perlebånd om halsen. Det var
klart at han var ventet.
Han hilste, satte sig og begyndte straks forhandlingerne. Hun
gav sig ingenlunde over nu heller, tværtimot, hun var påstå-
eligere end nogensinde og vilde stadig gi ham stolen for intet.
Endelig slog han sig rasende, truet med å kaste hende fem hun-
drede kroner i ansigtet og løpe sin vei med stolen. Ja det hadde
hun fortjent! Han hadde aldrig truffet maken til ufornuft i sine
dager og han spurte med slag i bordet om hun var splittergal.
Vet De hvad, sa han og så skarpt på hende. Deres motstand
begynder virkelig å gjøre mig mistænksom. Si mig oprigtig:
Stolen er da vel ærlig bekommet? Ja for jeg skal si Dem, jeg
har med alle sorter folk å gjøre og man kan aldrig være for-
sigtig nok. Er stolen kommet i Deres besiddelse ved fusk eller
tvetydighet så tør jeg ikke befatte mig med den. Jeg ber Dem
forresten tilgi mig hvis jeg misforstår Deres vægring.
Og han besvor hende kraftig å si ham sandheten.
Forvirret ved denne mistanke, halvt rædd og halvt såret ret-
færdiggjorde hun sig straks: Stolen var hjemført av hendes
bedstefar og hadde siden været i familjens eie i et hundrede år;
han skulde ikke tro at hun skjulte noget desangående. Hun be-
gyndte å få tårer i øinene.
Godt, så vilde han virkelig ha en ende på dette vrøvl, og
dermed punktum! Han tok efter lommeboken.
Hun gjorde et skridt frem for å hindre ham endnu en
gang; men han la uten å la sig forstyrre de to røde sedler på
bordet og slog lommeboken igjen.
Værsågod! sa han.
Giv mig ialfald bare femti kroner! bad hun. Og hun var i
denne stund så rådløs at hun strøk ham to ganger over håret
da hun bad ham derom, bare for å få ham til å gi efter. Hun
visste ikke selv hvad hun gjorde; men hun strøk ham over
håret og bad ham atter om å slippe bare med femti kroner. Det
tossete menneske var endnu våt i øinene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
