Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
var tilende. Og nu strømmet publikum ut på gangene, ind i
sideværelserne, bort til alle mulige svale steder, hvor man slog
sig ned rundt alle vægger og nøt forfriskninger. Klædt som
opvartningspiker, med hvite forklær og serviet på armen, for
flere av byens unge damer om med bræt og glas i begge
hænder.
Nagel søkte efter Dagny; hun var ingen steder å se. Han
hilste på frøken Andresen som også hadde hvitt forklæ; han
bad om vin og hun bragte ham champagne.
Han så studsende på hende.
De drikker jo ikke andet, sa hun smilende.
Denne litt ondskapsfulde opmærksomhet gjorde ham allike-
vel livligere end han hadde været. Han bad hende drikke et
glas med og hun satte sig virkelig med ett skjønt hun hadde
dygtig travlt. Han takket hende for hendes elskværdighet,
komplimenterte hende for hendes dragt, blev henrykt over en
gammel sølje hun bar i sin halslinning. Hun tok sig godt ut;
det lange, aristokratiske ansigt med den store næse var over-
måte fint, næsten sykelig fint, og det vekslet ikke, gjorde ingen
nervøse bevægelser. Hun talte med behersket ro, man hadde
en følelse av tryghet i hendes selskap, det var damen, kvinden.
Da hun reiste sig sa han:
Det skal være et menneske her iaften som jeg så gjærne
vilde vise en liten opmærksomhet, det er frøken Gude, Martha
Gude, jeg vet ikke om De kjender hende? Jeg hørte hun var
gåt ind her. Jeg kan ikke si hvor gjærne jeg vilde glæde hende
litt på en eller anden måte; hun er så ensom, Minutten har
fortalt mig noget om hende. Tror De ikke, frøken, at jeg kan
be hende om å komme herind til os? Ja forutsat at De ikke
selv har noget imot å ha hende her?
Nei langt, langt ifra! svarer frøken Andresen; og jeg skal
med fornøielse få fat på hende nu med det samme. Jeg vet
hvor hun sitter henne.
Men kommer De også selv tilbake?
Ja tak!
Mens Nagel nu sitter og venter kommer fuldmægtig Reinert,
adjunkten og Dagny ind. Nagel reiser sig og hilser. Dagny
var blek hun også, trods varmen; hun hadde en gulagtig
kjole med korte ærmer på og om halsen en altfor svær guld-
kjæde. Denne guldkjæde var ytterst uklædelig. Dagny blev
stående ved døren et øieblik; hun holdt den ene hånd på
ryggen og fingret ved sin flætte.
Nagel gik bort til hende. Han bad hende med få, lidenska-
pelige ord om også å tilgi ham fredagens store forgåelser; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
