Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
oprør hun følte i sig, et par øine som gav ham et knusende
svar, og vendte ham ryggen med ett. Da hun gik slængte hun
glasset fra sig på et bord nede ved døren. Hun forsvandt
ind i salen.
Hun lot slet ikke til å tænke på at fuldmægtigen og ad-
junkten endnu sat på samme sted og ventet på hende.
Nagel satte sig igjen. Det begyndte påny å rykke i hans
aksler og flere ganger tok han sig hæftig op til hodet. Han
sat meget sammensunken. Da Martha kom sprang han op,
et taknemmelig blik lyste op i hans ansigt og han satte en stol
tilrette for hende.
Hvor De er god, hvor De er god! sa han. Sæt Dem her, jeg
skal nok være så opmærksom, jeg skal fortælle Dem en hel
verden av historier hvis De vil. De skal bare se hvor jeg vil
gjøre det morsomt hvis De vil sætte Dem. Kjære, kom så! Ja
De skal få gå når De vil og jeg må nok følge Dem; ikke
sandt? Jeg skal aldrig gjøre Dem nogen fortræd, aldrig! Hør,
De vil også drikke et bitte lite glas nu? For jeg skal nok for-
tælle noget fornøielig så De skal le igjen. Jeg er så glad fordi
De kom tilbake; Gud hvor det er velsignet å høre Dem le, De
som altid er så alvorlig! Det var ikke meget morsomt inde i
salen; vel? Vi sitter heller en stund her, det er også så varmt
derinde; sæt Dem sål
Og Martha nølet, men satte sig.
Nu taler Nagel ustanselig, fortæller i ett væk løierlige små-
historier og oplevelser, sludrer avsted om løst og fast, febrilsk,
forceret, rædd for at hun skulde gå hvis han tier. Han skifter
kulør av anstrængelse, løper surr og tar sig hjælpeløs op til
hodet for å finde tråden igjen og Martha synes at han er
morsom også da og ler troskyldig. Hun kjeder sig ikke, hendes
gamle hjærte svulmer op og hun bringes endog til selv å tale
med. Hvor hun var mærkelig varm og naiv! Da han sa at livet
var ganske ubegripelig elendig, ikke sandt? Skål på det! svarte
hun, denne kvinde som år efter år levet så fattig av å sælge
æg på torvet, at livet .... nei det var ikke meget slemt, man-
gen gang var det godt!
Mangen gang var livet godt, sa hun!
Ja det har De også ret il svarte han så .... Nei nu må vi se
på tableauerne! Lat os stå her i døren, så kan vi sætte os igjen
når De vil. Kan De se fra Deres plass? Ja for ellers vilde jeg
ta Dem på armen.
Hun lo og rystet advarende på hodet.
Såsnart han fik øie på Dagny oppe på scenen dæmpedes
hans lystighet med ett, hans blik blev stivt og han så ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
