Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
anden end hende. Han fulgte retningen av hendes øine, målte
hende fra top til tå, iagttok hendes mine, la mærke til at en
rose på hendes bryst gynget op og ned, op og ned. Hun stod
længst tilbake i den tykke klynge av mennesker og var let
kjendelig trods den omhyggelige forklædning. Frøken Andre-
sen sat i midten og var dronning. Det hele var en scene i rødt
lys, en rebusagtig opstilling av folk og rustninger som doktor
Stenersen med megen møie og opofrelse hadde fåt i stand.
Det er vakkert! hvisket Martha.
Ja .... Hvad er vakkert? sa han.
Dér oppe; kan De ikke se? Hvad ser De på?
Jo det er vakkert.
Og for ikke å vække hendes mistanke om at han bare så
på en plet, et enkelt punkt av det hele, gav han sig til å spørre
hende hvem hver især av de optredende var, og allikevel hørte
han knapt på hvad hun svarte. De stod der til det røde lys
var like på nippet til å slukne og tæppet rullet ned.
Med nogen minutters mellemrum fulgte nu de fem tableauer
efter hverandre; klokken blev tolv, Martha og Nagel stod
endnu i døren og så på det sidste tableau. Da det endelig var
forbi og musiken igjen begyndte satte de sig atter ved bordet
og talte sammen. Hun gav i sin godhet stadig mere efter og
talte ikke længer om å gå.
Et par unge damer kom omkring med notisbøker i hæn-
derne og solgte numre til lotterierne, til dukker, til gynge-
stoler, broderier, et téstel, taffelur. Overalt støiet mennesker,
allesammen slog sig løs og talte høit, det suste i salen og i side-
værelserne av denne mængde røster som på en børs. Først klok-
ken to skulde lukkes.
Frøken Andresen slog sig igjen ned ved Nagels bord. Å hun
var så træt, så træt! Ja tusen tak, hun vilde gjærne ha et glas,
et halvt glas! Og måtte hun ikke også hente Dagny?
Og hun hentet Dagny. Med hende fulgte også Minutten.
Nu foregår følgende:
Et bord vælter i nærheten, endel kopper og glas falder mot
gulvet og Dagny gir et lite rop, hun griper også Martha ner-
vøst i armen. Bakefter lo hun så selv av det og bad om und-
skyldning mens hendes ansigt blev rødt av bevægelse. Hun
var i høieste grad ophidset og lo med en kort latter; hendes
øine skinnet stærkt. Hun hadde tat overtøiet på og var færdig
til å gå hjem, hun ventet bare på adjunkten som skulde led-
sake hende som sædvanlig.
Men adjunkten som endnu sat sammen med fuldmægtigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
