Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
og ikke hadde været oppe fra stolen i over en time begyndte
å bli temmelig beruset.
Hr. Nagel vil nok følge dig, Dagny, sa frøken Andresen.
Dagny brast i latter. Frøken Andresen så forbauset på hende.
Nei, svarte Dagny, hr. Nagel tør jeg ikke mere gå sammen
med! Han er så fuld av indfald. Han har — mellem os sagt
— endog bedt mig om et stævnemøte engang. Virkelig sandt!
Under et træ, sa han, et stort aspetræ, der og der står det!
Nei hr. Nagel er mig for uberegnelig! For nylig krævet han
mig høit og dyrt efter et par skjorter som min kjæreste skal
ha lovet Grøgaard engang. Og Grøgaard selv vet slet ikke noget
om det hele! Ikke sandt, Grøgaard? Hahaha, det er høist be-
synderlig!
Dermed reiste hun sig hurtig, endnu stadig leende, og gik
bort til adjunkten som hun talte et par ord til. Hun drev
åpenbart på for å få ham med.
Minutten var blit meget urolig. Han søkte å si noget, å for-
klare sig, men kom i vildrede og opgav det. Han så fra den
ene til den andre med ængstelige blikke. Selv Martha blev for-
bauset og rædd, Nagel talte til hende, hvisket nogen bero-
ligende ord og gav sig derpå til å fylde glassene. Frøken Andre:
sen fandt straks på å tale om basaren: for en mængde men-
nesker trods regnveiret! Å de skulde nok tjene mange penger,
utgifterne var ikke så farlig store ...
Hvad var det for en vakker dame som spilte harpe? spurte
Nagel; hende med den Byronmund og sølvpilen i håret?
Det var en fremmed dame, hun var bare på besøk i byen.
Var hun så vakker?
Ja han syntes hun var vakker. Og han gjorde flere spørs-
mål om den dame skjønt alle kunde se at hans tanker var
andre steder. Hvad pønset han på? Hvorfor hadde han med
ett fåt denne bitre rynke i panden? Han dreiet sagte sit glas.
Nu kom Dagny tilbake og stanset atter. Mens hun så står
bak frøken Andresens stol og knapper sine hansker taler hun
igjen, hun sier med sin klare, deilige røst:
Men hvad mente De egentlig med å be mig om det stævne-
møte, hr. Nagel? Hvad var Deres mening? Si mig nu det.
Nei men Dagny! hvisker frøken Andresen og reiser seg.
Minutten reiser sig også. Alle er meget pinlig berørte. Nagel
så op, hans ansigt forrådte ikke megen bevægelse, men alle
la mærke til at han slap sit glas og vridde sine hænder et par
ganger og at han åndet hurtig. Hvad vilde han gjøre? Hvad
betydde det at han smilte litt og straks igjen blev alvorlig? Til
alles forundring svarte han med rolig røst:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
