Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
Og hvad mere sa frøken Kielland?
Hun forvirredes, gav ham et sky blik som forrådte hendes
bestyrtelse og utbrøt:
Det sa jeg ikke, nei gjorde jeg vel? Det sa jeg ikke!
Nei, nei De sa det ikke. Han faldt i tanker; hans øine
stirrer på én plet uten å se. Nei De sa ikke at det var hende,
De nævnte ikke hendes navn, vær bare rolig .... Og frøken
Kielland har dog virkelig været her, hun er kommet ind den
dør dér og er gåt igjen den samme vei efter at hun har utrettet
sit ærend. Det var hende så meget om å gjøre at hun måtte
gå ut i dag, i dette veir. Hvor det er underlig! .... Kjære,
gode Martha, gode sjæl, jeg knæler for Dem fordi De er god!
Tro mig allikevel, tro mig bare iaften, så skal jeg senere vise
Dem hvor lite jeg har i sinde å bedrage Dem. Ta ikke Deres
løfte tilbake nu. Tænk over det endnu en gang, vil De det?
Tænk over det til imorgen og lat mig træffe Dem da ....
Nei jeg vet ikke, avbrøt hun.
De vet ikke? De vil altså helst bli av med mig en gang for
alle nu iaften? Jaja.
Jeg vilde heller komme til Dem engang når De .... ja
når De er blit gift og har fåt det færdig .... huset .... jeg
mener når .... Jeg vilde heller være pike hos Dem. Ja det
vilde jeg heller.
Pause. Ja hendes mistillit til ham hadde allerede slåt dyp
rot, han kunde ikke længer betvinge den, formådde ikke å
gjøre hende tryg igjen som før. Og han følte med sorg at hun
gled længer og længer bort fra ham jo mere han talte. Men
hvorfor gråt hun så? Hvad var det som pinte hende? Og hvor-
for slap hun heller ikke hans hånd. Han kom endnu en gang
tilbake til Minutten; det var en prøve; han vilde få hende
til å tilstå ham et møte imorgen når hun hadde overveiet det
hele igjen. Han sa:
Tilgiv at jeg for siste gang nævner Minutten for Dem. Ja ta
det med ro, jeg har mine grunde til å tale som jeg gjør. Jeg
vil intet galt si om det menneske, tværtimot, De vil selv huske
at jeg endog har sagt det bedste jeg visste om ham op i Deres
egne ører. Jeg tænkte mig muligheten av at han kunde stå
mig iveien hos Dem, jeg talte derfor til Dem om ham, jeg på-
stod blandt andet at han kunde forsørge en familje like så
godt som nogen anden, og dét tror jeg endnu at han kan når
han blir hjulpet på vei i begyndelsen. Men De vilde slet ikke
høre på det, De hadde intet med Minutten å gjøre, De bad
mig endog ikke å tale mere om ham. Godt! Men jeg er endnu
ikke helt fri for mistanke, De har ikke overbevist mig, og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
