Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
ham bakefter. Hun var istand til å fortælle folk oppe på
basaren endnu en gang at han hadde møtt hende. Hadde hun
ikke netop været hos Martha og forpurret hans lykke også
der? Kunde hun ikke nu holde inde og ikke lægge ham mere
ondt iveien? Hun hadde villet betale ham efter fortjeneste,
godt, men hun betalte drøiere end nødvendig.
De går begge like langsomt, den ene efter den andre, det
var stadig halvhundrede skridt mellem dem. Dette varer i
flere minutter. Pludselig falder hendes lommetørklæde ned.
Han går og ser på at det falder nedefter hendes side, hvirvler
nedover hendes regnkåpe og blir liggende på veien. Visste
hun at hun tapte det?
Og han sier til sig selv at hun vilde stille ham på prøve,
hendes raseri mot ham hadde endnu ikke lagt sig, hun vilde
formå ham til å ta dette lommetørklæde op og bringe hende
det, så hun kunde få se ham ind i ansigtet og rigtig gotte
sig over hans nederlag hos Martha. Hans vrede stiger, han
kniper læberne sammen og sætter en lidenskapelig rynke i pan-
den. Hehe, jo ikke sandt, han skulde fremstille sig for hende,
vise hende hele sit ansigt og la hende le ham utl Se, se der
slap hun sit lommetørklæde; det ligger der på veien, midt på
veien; det er hvitt og overmåte fint, et kniplingslommetør-
klæde endog; man kunde bukke sig og ta det op ....
Han gik like langsomt og da han kom til lommetørklædet
trådte han på det og gik videre.
Endnu i nogen minutter gik de på den måte; han iagttok
at hun pludselig så på sit ur og med en gang vendte om. Hun
kom like imot ham. Hadde hun savnet sit lommetørklæde?
Da vendte også han om og gik langsomt foran hende. Da han
atter kom til lommetørklædet trådte han på det igjen, for
anden gang og like for hendes øine. Og han fortsatte å gå.
Han følte at hun var like bakefter ham, og han gik dog ikke
hurtigere. Således holdt de ved like til de var kommet ind i
byen.
Hun tok ganske rigtig veien op til basaren; han gik op på
sit værelse.
Han åpnet et vindu og la sig på albuerne i karmen, brutt,
tilintetgjort av bevægelse. Nu var hans vrede forbi, han krym-
pet sig sammen og begyndte å hulke, hulke med hodet ned i
sine armer, stumt, med tørre øine og rystende krop. Således
var det løpet av! Å hvor han angret det, hvor han ønsket det
ugjort! Hun hadde kastet sit lommetørklæde ned, kanske med
vilje, kanske for å ydmyge ham; men hvad så? Han kunde
kanske ha tat det op, stjålet det og gjæmt det på sit bryst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
