Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Söl
å svare på et spørsmål fra mig eller du søker å indhente mig
på gaten for å ydmyge mig, også da skjælver mit hjærte imot
dig av kjærlighet. Du må forstå mig, jeg bedrager ingen av os
nu; men det er mig også det samme om du atter ler, det for-
andrer ikke min følelse; således er det. Og hvis jeg fandt
en diamant engang så skulde den hete Dagny fordi bare dit
navn gjør mig het av glæde. Men endog så vidt kan jeg gå at
jeg kunde ville høre dit navn uavlatelig, høre det nævne fra
alle mennesker og dyr og alle berge og alle stjærner, at jeg var
døv for alt andet og bare hørte dit navn som en endeløs tone
mot mit øre nat og dag mit hele liv igjennem. Jeg kunde ville
indstifte en ny ed til ære for dig, en ed til bruk for alle jor-
dens folkeslag, bare til ære for dig. Og hvis jeg syndet derved
og Gud advarte mig derimot så vilde jeg svare ham: skriv det
på mig, før det op, jeg betaler det med min sjæl, i tidens
fylde, når klokken slår ....
Hvor altsammen er forunderlig! Jeg er stanset allevegne og
jeg er dog den samme i kraft, i liv. De samme muligheter er
mig åpne som før, jeg kunde gjøre de samme gjærninger; hvor-
for er jeg da stanset og hvorfor er med en gang alle mulig-
heter blit mig umulige? Er jeg selv skyld i det? Jeg vet ikke
hvorved. Jeg har alle mine sanser, jeg har ingen skadelige
vaner, jeg ligger ikke under for en eneste last, jeg styrter mig
heller ikke blindt ind i fare. Jeg tænker som før, føler som
før, er herre over mine bevægelser som før, ja og jeg værd-
sætter mennesker som før. Jeg går til Martha, jeg vet at hun
er frelsen, hun er den gode sjæl, min gode engel. Hun er rædd,
hun frygter såre; men hun vil tilsist som jeg vil og vi er enige.
Godt! Jeg drømmer om et liv i lykkelig fred; vi trækker os
tilbake til ensomheten, vi bor i en hytte ved bredden av en
kilde, vi streifer om i skoger, i korte klær og med spænder
i skoene — akkurat som hendes sentimentale og snille hjærte
forlanger. Hvorfor ikke? Muhammed går til berget! Og Martha
er med, Martha fylder min dag med renhet og natten med
hvile, og Herren i det høie er over os. Men nu blander verden
sig i det, verden steiler, verden finder at det er vanvid. Ver-
den sier at den og den fornuftige mand og kvinde ikke vilde
gjort det samme, følgelig er det å gjøre det vanvittig. Og jeg
står frem eneste alene menneske og tramper i gulvet og sier
at det er fornuftig! Hvad vet verden? Intet! Man vænner sig
bare til en ting, man akcepterer den, man erkjender den, fordi
ens lærer har erkjendt den før en, alt er blot og bar antakelse,
ja endog tid, rum, bevægelse, materie er antakelse. Verden vet
intet, den akcepterer bare ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
