Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Nagel holdt et øieblik hånden for øinene og vagget frem
og tilbake med hodet som om det svirret for ham. Han stod
midt på gulvet. |
Hvad var det nu jeg tænkte på? .... Godt, hun frygter for
mig; men vi blir enige. Og jeg føler i mit hjærte at jeg skal
gjøre hende alt godt alle dager. Jeg vil slå op med verden,
jeg sender ringen tilbake; jeg har tumlet mig som en nar
blandt andre narrer, jeg har begåt gale streker, jeg har også
spillet violin, og folket har ropt: godt brølt, løve! Jeg væmmes
ved den usigelig rå triumf å høre kjøtæterne klappe, jeg kon-
kurrerer ikke længer med en telegrafist fra Kabelvåg; jeg går
til fredens dal og blir skogens fredeligste væsen, jeg dyrker min
gud, nynner tilfredse sange, blir overtroisk, barberer mig bare
under flod sjø og iagttar visse fuglers skrik når jeg sår mit
korn. Og når jeg er træt av arbeide står min hustru i døren
og vinker til mig og jeg velsigner og takker hende for alle
hendes elskelige smil .... Martha, vi var jo enige, var det ikke
så? Og du lovet det så visst, du vilde det jo selv tilslut da jeg
forklarte dig alt? Så blev det dog ikke noget av det hele. Du
blev bortført, overrumplet og bortført, ikke til din, men til
min fordærvelse ....
Dagny, jeg elsker dig ikke, du har stanset mig allevegne, jeg
elsker ikke dit navn, jeg opirres av det, vrænger ad det, jeg
kalder dig Dangni og rækker tungen ut av munden; hør mig
for Kristi skyld! Jeg vil komme til dig når klokken er slåt
og jeg er død, jeg vil vise mig for dig på brandmuren med et
ansigt som kløverknægt og jeg vil forfølge dig som dødninge-
skelet, danse omkring dig på ett ben og lamme dine armer
med mine grep. Jeg vil gjøre det, jeg vil gjøre det! Gud bevare
mig for dig fra nu av og altid, det vil si fan gale dig, så inder-
lig som jeg ber om det ....
Og hvad så! for syvende og siste gang hvad så? Jeg elsker
dig allikevel, og, Dagny, du vet godt at jeg elsker dig allikevel
og at jeg angrer alle mine bitre ord. Men hvad så? Hvad nyt-
ter det mig? Og desuten, hvo vet om det ikke er bedst så-
ledes? Hvis du sier at det er bedst således så er det også så,
jeg føler det samme som du, jeg er en stanset vandrer. Men
om du også hadde villet og du hadde brutt med alle andre og
bundet dig til mig — hvad jeg ikke fortjente, men allikevel, lat
os sætte det —, hvad hadde det ført til? Du hadde i høiden
villet hjælpe mig til å utføre mine bedrifter, å gjøre min gjær-
ning i verden, — jeg sier dig, det gjør mig skamfuld, mit
hjærte stanser av skam ved å tænke på det. Jeg vilde gjøre
som du vilde fordi jeg elsker dig, men jeg vilde lide ved det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
