Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
selv og vender Dem igjen til Oriontåken? Dette har hændt mig
+++. Har De forståt min mening? Jeg vil si: heller end å be-
undre de almindelige store mænd som får menneskebørnene
til å dytte hverandre i siden av ærefrygt foretrækker jeg de
små ubekjendte genier, ynglinger som dør i skoledagene fordi
deres sjæl sprænger dem, fine, blændende Sankt Hans ormer
som man må ha truffet mens de var ilive for å vite at de var
til. Slik er min smak. Men fremfor alt sier jeg: det gjælder å
skjælne det høieste fra det høie geni, å holde det høieste oppe
så det ikke drukner i geniernes proletariat. Jeg vil se den
uhørte ærkeånd på sin plass; gjør dog et utvalg, få mig til å
rygge, skaf mig av med kommunegenierne, det gjælder å finde
det topmålte, Hs. Eminence Topmålet ....
Hvorpå ung Øien vil si — jo jeg kjender ham, han vil si:
Men dette er virkelig bare teori, paradokser.
Og jeg er ikke istand til å se at det er bare teori, jeg er ikke
istand til det, Herren hjælpe mig, så usalig anderledes ser jeg
tingene an. Er det min feil, jeg mener: er jeg personlig skyld
i det? Jeg er en fremmed, en tilværelsens utlænding, Guds
. fikse ide, kald mig hvad I vil ....
Med stigende hæftighet:
Og jeg sier jær: det rører mig ikke hvad I kalder mig; jeg
gir mig ikke over, aldrig i evighet. Jeg biter tænderne sam-
men og forhærder mit hjærte fordi jeg har ret; jeg vil stå
eneste alene menneske foran alverden og ikke gi efter! Jeg
vet hvad jeg vet, i mit hjærte har jeg ret; stundom, i visse
stunder, aner jeg den uendelige sammenhæng i alt. Jeg har
endnu noget å føie til som jeg glemte, jeg firer ikke: jeg vil
slå alle jærs dumme antakelser i knæ angående de store mænd.
Ung Øien påstår at min mening bare er en teori. Godt, hvis
min mening er en teori så slår jeg den ned og fremkommer
med en anden som er endda bedre; ti jeg skyr intet. Og jeg
sier .... vent litt, jeg er overbevist om at jeg kan si noget
bedre endda fordi mit hjærte er fuldt av ret; jeg sier: jeg ringe-
agter og håner den store mand i sniplogen, han er en bajads
og en nar for mit hjærte, min mund trækker sig sammen av
foragt når jeg ser hans oppustede bryst og hans seirssikre miner.
Har den store mand selv kjæmpet sig til sit geni? Er han ikke
født med det? Hvorfor da rope hurra for ham?
Og ung Øien spør: Men De vil jo dog selv sætte Hs. Emi-
nence Topmålet på sin plass, De beundrer jo dog ærkeånden
som heller ikke selv har kjæmpet sig til sit geni?
Og ung Øien mener igjen å ha grepet mig i en inkonse-
kvens, således former det sig for ham! Men jeg svarer ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
