Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
atter fordi den hellige ret har bemægtiget sig mig: Jeg be-
undrer heller ikke ærkeånden, jeg knuser endog Hs. Eminence
Topmålet hvis det er nødvendig og feier jorden ren. Man be-
undrer ærkeånden for dens storhet, for dens topmål av geni,
— som om geniet var ærkeåndens egen fortjeneste, som om ikke
geniet tilhørte den fælles menneskehet og bokstavelig var ma-
teriens eiendom! At ærkeånden tilfældigvis har suget i sig både
sin oldefars, sin bedstefars og sin fars, sin søns, sin sønnesøns
og sin sønnesønsøns part av geni og har lagt sin slægt i år-
hundreder øde, det er ikke, nei ikke ærkeåndens egen skyld.
Den har fundet geniet i sig, har forståt dets bestemmelse og
brukt det .... Teori? Nei det er ikke teori; betænk at det er
mit hjærtes mening! Men hvis også dette er teori da søker jeg
i min hjærne og finder endnu en ny utvei og jeg fremsætter
endnu en tredje og fjerde og femte knusende motsigelse, så
godt som jeg er istand til og jeg gir ikke fortapt.
Men ung Øien gir heller ikke fortapt, for han har hele ver-
den i ryggen, og han sier: Så har De ingenting å beundre,
ingen stor mand, intet geni!
Og jeg svarer og gjør ham ildere og ildere tilmote efterhvert,
for han skal selv bli stor mand. Jeg gir ham atter vand i blo-
det og svarer: Nei jeg beundrer ikke geniet. Men jeg beundrer
og elsker resultatet av geniets virksomhet i verden hvortil den
store mand bare er det stakkars nødvendige redskap, så å si
bare den usle syl til å bore med .... Er det så godt? Har
De så forståt mig?
Med pludselig fremstrakte hænder:
Å nu så jeg igjen den uendelige sammenhæng i tingene!
Hvor det skinnet, hvor det skinnet! Den store forklaring hjem-
søkte mig nu, nu i dette øieblik, midt på gulvet! Det var
ingen gåter for mig, jeg så tilbunds i alt. Hvor det skinnet,
hvor det skinnet!
Pause.
Ja ja ja ja ja ja! Jeg er en fremmed blandt medmennesker
og snart slår klokken. Jaja .... Og forresten, hvad har jeg
med de store mænd å skaffel Intet! Bare at det er komedie
og humbug og bedrag med de store mænd. Godt! Men er ikke
det hele komedie og humbug og bedrag? Ganske visst, ganske
visst, alt er bedrag. Kamma og Minutten og alle mennesker og
kjærligheten og livet er bedrag; alt hvad jeg ser og hører og
fornemmer er bedrag, ja selve himlens blå er ozon, gift, snik-
gift .... Og når himlen er rigtig klar og blå da seiler jeg
sagte om deroppe, later min båt risle frem i blå, bedragersk
ozon. Og båten er av duftende træ, og seilet ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
