Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
allikevel så sikker på at De er en uren og slesk sjæl, Gud
straffe mig, De er det! Jeg føler det i mit inderste hjærte nu
Jeg står og ser på Dem, og ved Guds hellige dom, De er det!
Hvorfor er jeg så sikker på det? Læg mærke til: jeg hadde fra
begyndelsen av ingen grund til å tro andet end det bedste om
Dem, og alt hvad De senere har gjort og sagt har også været
godt og ret, ja ædelt. Jeg har atpå kjøpet drømt noget ganske
aparte skjønt om Dem: at De var ute på en åpen myr og led
grusomt ved mine plagerier, men at De allikevel takket mig,
kastet Dem på jorden og takket mig fordi jeg ikke plaget Dem
endda mere og ikke gjorde Dem mere ondt endda. Dette har
jeg drømt om Dem og det er meget skjønt. Det er heller ikke
et menneske i byen som tror Dem istand til nogetsomhelst galt,
De har det bedste skudsmål fra alle, De har alles sympati, så
hemmelig har De gåt frem i Deres liv. Og dog står De for min
sjæls øie som en feig og krypende Guds engel, med et godt
ord om alle og en god handling hver dag. Men har De da bak-
talt mig, stiftet ondt for mig, røbet hemmeligheter mig angå-
ende? Nei, nei De har ikke og det hører netop med til Deres
måte å bugte Dem frem på, De gjør alle ret, De begår aldrig
noget ondt, De er hellig og uangripelig og idelig syndefri for
mennesker. Og dette er nok for verden, men for mig er det
ikke nok, jeg mistænker Dem stadig. Den første gang jeg så
Dem hændte det mig noget mærkelig. Det var et par dager
| efter at jeg var kommet hit til byen, det var en nat klokken
| to. Jeg så Dem utenfor Martha Gudes hus nede ved kaien. De
stod pludselig midt ute i gaten, uten at jeg hadde set hvor De
kom fra; De ventet, De lot mig passere Dem, og da jeg gik
forbi skulet De bort på mig. Jeg hadde ikke talt med Dem
dengang, men det var en stemme i mig som gjorde mig op-
mærksom på Dem og stemmen sa at De hette Johannes. Om
det er det siste ord jeg skal si i mit liv så sang det gjennem
mit hjærte at De hette Johannes og at jeg skulde mærke mig
Dem. Først langt senere fik jeg høre at det også var rigtig med
Deres navn. Men fra den nat av har jeg hat min opmærksom-
het henvendt på Dem og De har stadig undviket mig, jeg har
ikke kunnet sætte Dem mot væggen. Tilsist har De endog gåt
hen og forfalsket en mundfuld gift for mig bare av god og
ædel frygt for at jeg muligens kunde ville drikke den. Hvor-
ledes skal jeg forklare Dem hvad jeg føler ved alt dette? Deres
renhet brutaliserer mig, alle Deres skjønne ord og handlinger
bringer mig bare længer bort fra målet: å få Dem fældt. Jeg
vil trække masken av Dem og bringe Dem til å forråde Deres
sande væsen; mit blod steiler i mig av antipati hvergang jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
