Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
ser Deres blå, løgnagtige øine, og jeg krymper mig sammen
for Dem og føler bare at De er en falskner i Deres sjæl. Endog
i dette øieblik tror jeg å se at De sitter og ler indvortes, at De
trods Deres fortvilede og sønderknuste mine allikevel ler en
hemmelig og svinsk latter over at jeg ikke kan gjøre Dem noget
fordi jeg ingen beviser har.
Og Minutten sier heller ikke nu et ord. Nagel vedblir:
De synes naturligvis at jeg er en grov bandit og tølper som
kan overfalde Dem med disse beskyldninger midt op i Deres
ansigt? Det er godt, det tar jeg ikke noget hensyn til, hav
bare de meninger om mig som De ønsker. I Deres sjæl sitter
De i dette øieblik og vet at jeg har tat Dem på kornet, det
er mig nok. Men hvorfor tåler De at jeg bærer mig således ad
mot Dem? Hvorfor reiser De Dem ikke, spytter mig 1 ansigtet
og går Deres vei?
Minutten syntes å komme sig, han så op og sa:
De har jo låset døren av.
Se, se, svarer Nagel, De våkner! Og det vil De indbilde mig
at De tror, at døren er avlåset? Døren er åpen, se her, nu er
den vidåpen! Jeg sa at den var avlåset for å prøve Dem, det
var en fælde jeg satte for Dem. Saken er: De har hele tiden
visst at døren var åpen, men De lot som De ikke visste det bare
for å kunne sitte her ren og uskyldig som altid og la Dem
forurette av mig. De gik ikke ut av værelset, nei De rørte Dem
ikke. Såsnart jeg lot Dem forstå at jeg hadde Dem mistænkt
for noget spidset De øren, De vilde høre hvormeget jeg visste,
hvor farlig jeg kunde være for Dem. Ved Gud, således vet jeg
at det forholder sig og De kan gjærne benægte det om De vil,
det er mig det samme .... Og hvorfor holder jeg så dette op-
gjør med Dem nu? De har god grund til å gjøre mig dette
spørsmål, det hele kunde synes mig uvedkommende. Min ven,
det er mig dog ikke uvedkommende, jeg vil for det første
gjærne gi Dem en advarsel. Tro mig, i denne stund mener jeg
ærlig hvad jeg sier. Et eller andet slags dulgt slyngelliv lever
De, og det går bare til en tid. En vakker dag ligger De utstrakt
for alverden og hvemsomhelst kan trampe på Dem. Det var
nu dét. For det andre har jeg en anelse om at De trods alle
Deres benægtelser står frøken Gude nærmere end De vil gi
det utseende av. Nu, hvad vedkommer frøken Gude mig? De
har igjen ret. Overfor et spørsmål som dette må jeg forstumme,
frøken Gude vedkommer mig mindre end nogen anden. Men
ganske i sin almindelighet har jeg lov til’å bedrøves hvis De
omgås hende og muligens smitter hende ned med Deres hellige
lastefuldhet. Derfor har jeg hat dette opgjør med Dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
